Ophobet dynd, der flere steder var metertykt, blev i forrige uge fjernet fra Mølledammen, der nu igen er fyldt med vand. Pressefoto.

Ophobet dynd, der flere steder var metertykt, blev i forrige uge fjernet fra Mølledammen, der nu igen er fyldt med vand. Pressefoto.

Gravkøer i mudderbad:

Møllendammen blev tømt for metertykt dynd

Mølledammen blev i forrige uge tømt for vand og renset op

vestermølle Den 1300 kvadratmeter store mølledam på Vestermølle har mere end 500 år på bagen, og for formentlig cirka 50. gang blev den i sidste uge renset for pløre formet af bundfældet grus og muld samt formuldede grene og blade bragt til dammen med Sønderbækken.

"Siden sidste oprensning i vinteren 2009/10 var der flere stedet dannet et metertykt lag dynd. Uden jævnlige oprensninger bliver dammen til mose, og der vil ikke være plads til vand – altså den energi, som driver turbinen, der igen trækker stenkværn, jævnstrøms-elværk og savværk," fortæller Vestermølle møllelaugs formand, Jørgen Lund Christiansen, i en pressemeddelelse.

Uden vand - ingen el

Under oprensningsarbejdet var der stort set ingen vand i Mølledammen, og det betød, at møllelaugets stenkværn måtte stå stille. Kværnen drives nemlig af en vandturbine og ingen vand er lige med ingen strøm elektricitet

"Forud for oprensningen havde Vestermølles 12 møllersvende fået oparbejdet et lager af fuldkorns rug- og hvedemel, så både Restaurant Vestermølle, den faste engrosaftager Hovedgård Bageri og møllens detailkunder kunne forsynes," oplyser Jørgen Lund Christiansen.

"Men nu er der vand i dammen igen og 10 års arbejdsro forude, i hvert fald hvad grøn CO2-fri og klimavenlig energi angår," understreger han.

-bo

Publiceret 06 February 2019 08:00