Louise (tv), Ditte Marie og Laura fra 9.z var enige om, at skolevalget var spændende og interessant og at det har klædt dem godt på til at stemme ved et rigtigt valg. Foto: Grethe Bo Madsen

Louise (tv), Ditte Marie og Laura fra 9.z på Gyvelhøjskolen i Galten var enige om, at skolevalget var spændende og interessant og at det har klædt dem godt på til at stemme ved et rigtigt valg. Foto: Grethe Bo Madsen

Klædt på til demokrati:

Gyvelhøjskolen satte politik på dagsordenen

Tre ugers skole-valgkamp har tanket eleverne på de ældste klassetrin op med politisk selvtillid og viden om de politiske partier

Af
Grethe Bo Madsen

gbm@uge-bladet.dk

skolevalg "Det har været fedt og spændende, især debatten her på skolen. Det har flyttet mig politisk. Jeg troede faktisk, jeg var liberal, men nu hælder jeg til den stik modsatte side. Jeg er nok nærmest socialdemokrat nu," konstaterer 15-årige Louise Sikjær fra 9.z på Gyvelhøjskolen i Galtens.

Måske kunne man godt sætte valgalderen ned til 16 år. Jeg synes, man skal have øje for, at det jo på mange måder er os, der er den næste generation og som skal leve med de beslutninger, der træffes nu.

Sammen med veninderne Ditte Marie Hvass og Laura Nissen har hun netop afgivet sin stemme til Skolevalget 2019. Det er tre uger siden, statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev skolevalget, og i den mellemliggende periode, har pigerne sammen med deres klassekammerater arbejdet med mærkesager, lavet kampagner og deltaget i debatter.

Louise, Ditte Marie og Laura valgte at beskæftige sig med mærkesagerne aktiv dødshjælp, legalisering af cannabis, kortere skoledage i folkeskolen, afskaffelse af topskatten, udfasning af benzin- og dieseldrevne biler samt flere kvoteflygtninge til Danmark.

Alle Gyvelhøjskolens 8. og 9. klasse elever deltog i skolevalget, og stod det til dem, så hedder Danmarks næste statsminister Mette Frederiksen. 63.2 procent af eleverne stemte nemlig på rød blok. Foto: Grethe Bo Madsen

Alle Gyvelhøjskolens 8. og 9. klasse elever deltog i skolevalget, og stod det til dem, så hedder Danmarks næste statsminister helt sikkert Mette Frederiksen. 63.2 procent af eleverne stemte nemlig på rød blok. Foto: Grethe Bo Madsen

Klædt godt på

Ved en debat onsdag i sidste uge på skolen fik de mulighed for at debattere mærkesagerne med unge fra otte forskellige politiske ungdomsorganisationer.

"Før vidste vi intet om, hvad de forskellige partier står for. Det gør vi nu. Jeg føler virkelig, jeg er blevet klædt godt på til at stemme ved et rigtigt valg," mener Ditte Marie, der bakkes op af Laura, der har fået blod på tanden i forhold til at melde sig ind i et politisk ungdomsparti.

"Jeg synes, det var virkelig interessant ved debatten her på skolen, og det kunne godt give mig lyst til at researche lidt mere om de forskellige partier og måske melde mig ind i en politisk ungdomsorganisation," siger hun, og henviser til debatten onsdag i sidste uge i Gyvelhøjskolens aula, hvor stillede op, klar til at debattere de unges mærkesager med dem.

Alle Gyvelhøjskolens 8. og 9. klasse elever deltog i skolevalget, og stod det til dem, så hedder Danmarks næste statsminister Mette Frederiksen. 63.2 procent af eleverne stemte nemlig på rød blok. Foto: Grethe Bo Madsen

Alle Gyvelhøjskolens elever på 8. og 9. årgang stemte ved skolevalget. Foto: Grethe Bo

Sæt valgalderen ned

Selv om alle tre føler sig godt klædt på til et valg, så har de det fint nok med, at de ikke skal stemme ved det kommende folketingsvalg.

"Det er nok meget godt, vi ikke skal stemme nu. Det er ikke alle, der er lige modne som 15-årige. Men måske kunne man godt sætte valgalderen ned til 16 år. Jeg synes, man skal have øje for, at det jo på mange måder er os, der er den næste generation og som skal leve med de beslutninger, der træffes nu," understreger Laura.

Eleverne stemte i bokse præcist som ved et almindeligt valg. Foto: Grethe Bo

Eleverne stemte i bokse præcist som ved et almindeligt valg. Foto: Grethe Bo

Publiceret 05 February 2019 10:30