Skanderborg Kommunes nye rådhus har bl.a. 950 kvm. solceller, grønne tage, eget regnvandsbassin og varmeindvindingssystem, så varmen fra f.eks. bruservand udnyttes i omklædningsrummene. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Skanderborg Kommunes nye rådhus har bl.a. 950 kvm. solceller, grønne tage, eget regnvandsbassin og varmeindvindingssystem, så varmen fra f.eks. bruservand udnyttes i omklædningsrummene. Foto: Mikkel Berg Pedersen FREELANCE

Kraftigt CO2-fald i Skanderborg

Skanderborg Kommune har mere end halveret sin CO2-udledning siden 2009. Nu skal borgerne med

Af
Henrik Grønwald

JP Aarhus

Skanderborg kastede sig for 10 år siden ind i klimakampen. Det har resulteret i en markant nedgang i kommunens energiforbrug. I dag er kommunens egen CO2-udledning mere end halveret – og det endda uden at have en detaljeret plan, erkender formanden for kommunens miljø- og planudvalg, Claus Leick (SF).

"Vi har ikke som visse andre kommuner været strukturerede og formuleret en masse visioner. Vi har bare besluttet noget, sat os nogle mål, og så har vi gjort det," fortæller Claus Leick, som i dag må erkende, at man kan nå langt uden en systematisk indsats.

"Når jeg ser på det i dag, så synes jeg, vi har gjort det vældig godt. Det vil forhåbentlig også få en afsmittende virkning i forhold til borgernes indsats, som bliver det næste indsatsområde," siger han.

Kommunen indgik i 2009 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. Målet var at sænke CO2-udledningen med 2 pct. om året frem til 2025 svarende til et fald på cirka 32 pct. i hele perioden.

Det har dog vist sig at være et meget uambitiøst mål, for her 10 år senere er den samlede CO2-udledning fra den kommunale virksomhed faldet med mere end 60 pct., viser det seneste CO2-regnskab fra juli 2018.

Lavere energiforbrug

Skanderborg Kommune har investeret 44 mio. kr. i energiforbedringer i knap 100 kommunale bygninger. Samtidig ansatte kommunen i 2016 en maskinmester til at optimere driften på de kommunale bygninger og at samarbejde med institutionernes pedeller.

Det har ført til, at CO2-udledningen siden 2009 er faldet med 56 pct. for kommunale bygninger.

Ifølge Claus Leick har der f.eks. været store reduktioner i skolernes energiforbrug.

"Vi har ladet nogle firmaer gennemgå og energioptimere mange af vores skoler. Samtidig har vi lavet et system, så vores institutioner selv betaler deres energiregninger. Dermed har vi skabt et godt incitament til at spare," fortæller udvalgsformanden.

For vejbelysning er faldet 77 pct. Det skyldes, at strømmen i samme periode indeholder en stigende mængde vindmøllestrøm, ligesom omkring 30 pct. af kommunens vejbelysningsarmaturer nu er udskiftet med mere energibesparende LED-lys.

CO2-reduktionen på transport er på 15 pct. Det dækker over, at kørsel i personalets egne biler i arbejdstiden er faldet med 31 pct. siden 2009. Til gengæld har mere aktivitet i de kommunale afdelinger betydet, at kørsel i kommunens egne køretøjer er steget. Ved udskiftning af kommunale biler lægges vægt på god brændstoføkonomi eller skifte til elbiler, fremgår det af CO2-regnskabet.

Solceller og grønne tage

Skanderborg Byråd har desuden besluttet at tage yderligere miljøvenlige skridt for at blive en præsentabel klimakommune. Alt kommunalt byggeri skal således have så lavt et energiforbrug, at det svarer til bygningsreglementets 'Lavenergi 2020'. Det nye administrationscenter på Skanderborg Fælled, som erstattede de fire gamle rådhuse i Ry, Skanderborg, Hørning og Galten, er Danmarks første rådhusbyggeri opført efter den miljøvenlige 2020-standard.

Huset har bl.a. 950 kvm solceller, grønne tage, eget regnvandsbassin og varmeindvindingssystem, så varmen fra f.eks. bruservand udnyttes i omklædningsrummene.

"Vi er ret strikse med vores nybyggeri," fortæller Claus Leick.

"Vi har valgt, at vi altid ligger to niveauer over den eksisterende byggestandard. Det vil blive tænkt ind, når vi nu skal bygge en ny skole i Høring. Men vi har også valgt at gå lidt bredere ud og ikke bare tænke klima i CO2-forstand, men også tænke mere i byggematerialer og cirkulær økonomi. Det er relativt nemt at foretage sig noget på varme- og energiområdet. Det svære er at få de rigtige byggematerialer ind i byggeriet," forklarer han.

Borgerne skal med

Indsatsen fortsætter også på andre områder. Kommunen har netop ansat en cirkulær økonomimedarbejder, som skal have særlig fokus på transportområdet. Desuden vil kommunen gerne afvikle flisvarmeværker og erstatte dem med vedvarende energi.

"El er meget styret af de statslige initiativer, så det, vi kan gøre, er at forsøge at få flere vindmøller op. Vi har fået stillet et par vindmøller op i Låsby, men det skal vi gøre mere ved. Det svære er, hvor de skal placeres, for borgerne vil gerne have grøn energi. De vil bare ikke bo ved siden af vindmøllen," erkender Claus Leick.

Ved siden af den fortsatte kommunale indsats skal borgerne i videre udstrækning involveres på klimaområdet.

"Vi har tidligere haft et initiativ, der hed Klimafesten, hvor vi forsøgte at motivere borgerne, som kunne byde ind med projekter og vinde præmier. Men det er svært som kommune at styre, hvordan borgerne agerer privat. Heldigvis bliver folk mere og mere optaget af det her, så det spor skal vi videre ad," siger Claus Leick, der forventer, at klimahensyn bliver helt naturligt at indtænke på alle kommunale driftsområder fremover.

"Det er ikke noget, der stopper igen, så vi kan sige, at nu må det være andres tur. Det, vi har opnået, forpligter os til at gøre endnu mere, så vi fortsætter," siger han.

Ud med fossil energi

En række institutioner har skiftet deres energisystem fra fossil energi til CO2-neutral varme inden for de seneste år. Det drejer sig om:

    Ejer Bavnehøjskolen har skiftet fra olie til træpillefyr.

    Vestermølle har skiftet fra olie til fjernvarme.

    Skovhuset har skiftet fra olie til fjernvarme.

    Skovbyskolen har skiftet fra gas til fjernvarme.

    Klubhus Vrold har skiftet fra elvarme til fjernvarme.

    Klankhallen har skiftet fra gas til fjernvarme.

    Skovbo har skiftet fra gas til fjernvarme.

    Borgernes Hus har skiftet fra olie til varmepumpe.

    Baunebjerg har skiftet fra olie til fjernvarme.

    Columbusskolen har skiftet fra gas til fjernvarme.

    Låsbyskolen og Stjærskolen har fået minikraftvarmeanlæg.

    Børnehuset Skovkanten har skiftet fra olie til fjernvarme.

    Børnehaven Veng har skiftet fra elradiator til varmepumpe.

    Hylke Skole har skiftet fra olie til varmepumpe.

Publiceret 02 February 2019 10:00