Simon Nielsen (tv), der er hjemløs og med i Hus Forbis bestyrelse, og sekretariatsleder i Hus Forbi, Rasmus Wexøe Kristensen, modtog en halv. mio kroner fra Smukfonden. Pengene skal bruges til at støtte hjemløses sundhed. Til højere Poul Martin Bonde, formand for Skanderborg Festivalforening. Foto Sonne

Simon Nielsen (tv), der er hjemløs og med i Hus Forbis bestyrelse, og sekretariatsleder i Hus Forbi, Rasmus Wexøe Kristensen, modtog en halv. mio kroner fra Smukfonden. Pengene skal bruges til at støtte hjemløses sundhed. Til højere Poul Martin Bonde, formand for Skanderborg Festivalforening. Foto Sonne

Hjælp til hjemløses tænder:

Smukfonden uddeler 1 million kroner til gode projekter

Smukfonden uddelte på årets generalforsamling historiens hidtil største donation til 21 forskellige projekter. Der blev i alt uddelt 1 million kroner

To gange om året støtter Smukfonden projekter og initiativer, der kæmper mod ensom- og udsathed, og siden starten af 2014 er der uddelt mere end 3 mio. kroner. Efter generalforsamlingen i Skanderborg Festivalforening er tallet nu 1 mio. kroner større, fortæller Smukfonden i en pressemeddelelse.

Der er tale om Smukfondens største donation nogensinde og sker blandt andet som et resultat af et overskud fra 2018 på Smukfest på lige godt 9 mio. kroner - altså 4,4 mio. kroner mere end i 2017. Derudover sker det som den allerførste fejring af Smukfests 40-års jubilæum, der for alvor peaker til sommer, når festivalen skydes igang.  

Hjælp til socialt udsatte

Største donation går til Hus Forbis projekt "Red røven", der modtager en halv million kroner. Projektet yder støtte i form af rentefrie lån til personer i akut pengenød, der enten er hjemløse, tidligere hjemløse eller socialt udsatte. Det var Simon Nielsen, der er hjemløs og med i Hus Forbis bestyrelse, og sekretariatsleder i Hus Forbi, Rasmus Wexøe Kristensen, der var mødt op som repræsentanter og dermed tog imod donationen.  

"Det er meget større, end vi havde drømt om. Jeg er helt rørt," siger han og fortsætter:

"Det her kan være med til at give en masse mennesker mere selvværd og en smertefri hverdag. Det kan hjælpe folk ud på den anden side, hvor man måske ikke er hjemløs mere," lyder det fra Simon Nielsen.

cns

20 projekter fik penge fra Smukfonden

Smukfondens bestyrelse har udvalgt 20 projekter, der tilsammen modtager 493.850 kroner. Projekterne skal leve op til Smukfondens fundats om at styrke indsatsen mod ensomhed og udsathed. Følgende projekter har fået støtte:

    Aids Fondens ungegruppe 9.250 kr. – indstillet af medlem Martin Bo Kristensen (Morgenrengøring, ekstern)

    Team Fred i Virum Sorgenfri Tennisklub – 20.000 kr. til deres projekt for børn med autisme og særlige behov, indstillet af medlem Annette Lillelund (Trafikholdet før/efter)

    Børns Voksenvenner modtager 15.000 kr. til projekt Storebror/Storesøster – indstillet af Laura Andersen (Happy Hippie Bar)

    Brændgård ungeklub får 12.850 kr. til forbedring af deres aktivitetstilbud – indstillet af Majbrit Dubgaard Sørensen (Loftet by Night)

    Fredericia Krisecenter modtager 25.000 kr. til arbejdet med deres unge – indstillet af Rene Andersen (Smuk Support)

    Red Barnet Randers får 20.000 til deres familiesommerlejr – indstillet af Lasse Holm (Bodvagt)

    Skanderborg Bokseklub får 10.000 kr. til særlig indsats for målgruppen – indstillet af Lars Borch Hansen (Savværk og Træværksted)

    Broen Vejle modtager 25.000 til deres arbejde med inklusion af udsatte børn og unge i foreningsfællesskabet – indstillet af Toben Engholm (Smukkeste Ølslæbere)

    Selvhjæp Skanderborg får 16.000 kr. til arrangementer i netværksgruppen – indstillet af Ole Ravnholt Sørensen (Opbygning)

    Den Grønne Aftenskole får 15.000 kr. til deres arbejde med pyskisk sårbare unge – indstillet af Nicolai Kobberub Larsen (Happy Hippie Bar)

    Motion for unge med Autisme i Ørting modtager 20.000 kr. – det er indstillet af Sigurd Dyrup (Gul opstilling, gulve)

    Kirkens Korshær modtager 35.000 kr. til et ressourceteam der skal arbejde med forebyggelse frem for helbredelse – indstillet af Malene Aae Kjær (Føla lager)

    VIADEM 2.0 får 50.000 kr. til deres arbejde med Læring, fællesskab og sund madkultur i udsatte boligområder i Aarhus – indstillet af Mette Hoffmeister Lose (Medhjælpermad, Capri)

    Skør Med Rock får 25.000 kr. til en dagsfestival for beboere på psykiatriske bofællesskaber, væresteder og institutioner. Udelukkende beboerbands optræder – Indstillet af Jan Fruerlund (Morgenrengøring, ekstern)

    Til Fyrtårnet Hanstholm er der 25.000 til støtte for bedre udemiljø for deres klienter, der er mistbrugere og folk der har levet på kanten –Indstillet af Carsten Vinther (Helpdesk, runner)

    Come Together modtager 50.000 kr. til støtte for deres frivillige mentorordning for udsatte unge – indstillet af Karina Findalen (Vores Bar)

    "Da Bo mistede sin far" modtager ligeledes 50.000 kr. til en animationsfilm, der kan støtte deres arbejde med at hjælpe børn i sorg – indstillet af Christina Rieks-Pedersen (Camping Safety Service)

    Til Anker Fjord Hospice er der 20.000 kr. til aktiviteter for medindlagte børn – indstillet af Mette Aggerholm (Hjælperindgangsvagt)

    Natteravnene i Odder støttes med 10.000 kr. til jakker og andet udstyr – indstillet af Heidi Weyer (Camping, Skanderborghus)

    Og endelig modtager Det Kærlige Måltid 50.000 kr. til deres arbejde med at lave nærende måltider til mennesker i livskrise – indstillet af Flemming Dybbøl (Bestyrelsen)

Kilde: Smukfonden

Publiceret 25 January 2019 11:30