Blandt de seks bands, der er videre til finalen lørdag på Walthers Musikcafé, er Stonefoot Zoo. Foto: Mike Madsen

Blandt de seks bands, der er videre til finalen lørdag på Walthers Musikcafé, er Stonefoot Zoo. Foto: Mike Madsen

Battle of Bands-finale på Walthers Musikcafé

Finalen i årets Battle of Bands lørdag 19. januar på Walthers Musikcafé bliver en musikfest for byen

Hele Skanderborg er inviteret når finalen i Battle of Bands løber af stablen på lørdag 19. januar på Walthers Musikcafe i Adelgade i Skanderborg.

Her dyster de seks bands, der gik videre fra de to indledende runder - A Perfect fan, Anders Boldsen, Ligefrem Lykkelig, Planetfunk, Stonefoot Zoo og Undertekst - i den tre timer lange finalen, hvor hovedpræmien er et spillejob på Smukfest 40-års jubilæum til august.

Bag Battle of Bands står Industriens Musikforening, der med arrangementet ønsker at musikken i Skanderborg de bedst tænkelige vækstbetingelser. det er da også en betingelse for at deltage i musik-systen, at musikerne har bopæl i Skanderborg kommune.

"Denne finale bliver den mest spændende nogensinde, tror jeg. Og Walthers Musikcafé er den helt rette ramme for dette spændende event," mener siger Flemming Sværke Johansen, der er formand i Industriens Musikforening. Det er tredje gang at Battle of Bands afholdes, og første gang at det sker på Walther Musikcafé.

"Walters Musikcafe og Smukfest har ikke alene støttet os økonomisk, men også med meget af det praktiske omkring afvikling af et arrangement af denne størrelse," forklarer Flemming Sværke Johansen.

Sammen med 1. præmien er der også spillejobs på Walther i udsigt til både anden og tredjepladsen.

"Det skal nok få de konkurrerende bands til at tilbringe ekstra meget tid i øvelokalerne op til denne finale aften, hvor jeg er sikker på at nerverne hænger uden på tøjet," siger Flemming Sværke Johansen.

Juryen i finalen er en blanding af dygtige og velkendte musikfolk fra byen, og består af Smukfests formand Poul Martin Bonde, bestyrer af Walthers Musikcafé Mikkel Xavier samt Lars Eeg, Magnus Vad og viceborgmester og i dagens anledning også konferencier Frank Megabody Damgaard.

Der er gratis entré og dørene åbnes klokken 18.00. Første band går på klokken 19.00 og sidste band spiller op til klokken 22.00. Umiddelbart derefter udnævnes en vinder.

Battle of Bands

    Walthers Musikcafé lørdag 19. januar klokken 19.00

    Bandene spiller i følgende rækkefølge: A Perfect fan, Anders Boldsen, Ligefrem Lykkelig, Planetfunk, Stonefoot Zoo, Undertekst

    Gratis entré

Publiceret 17 January 2019 16:00