Fra Skanderborg-Odder Center for Uddannelse fik Christoffer Kobberø, Jonathan Simoni Hedegård, Karoline Haugaard Rasmussen og Wazma Akbari diplom for at have gennemført det to-årige forløb på Akademiet for talentfulde unge. Pressefoto

Hæder:

Ni unge fra Skanderborg klar til at finde løsninger på morgendagens problemer

200 særligt talentfulde gymnasieelever blev torsdag i sidste uge fejret i Aarhus. Blandt dem var ni unge fra Skanderborg Gymnasium og SCU

uddannelse For ni unge på Skanderborg Odder Center for Uddannelse (SCU) og Skanderborg Gymnasium har de seneste to år budt på udfordringer ud over det sædvanlige for gymnasielever.

Når skoledagen var slut for deres klassekammerater, fortsatte den for dem på Akademiet for talentfulde Unge i region Midtjylland sammen med andre særligt talentfulde unge i et tilrettelagt læringsfællesskab.

Torsdag i sidste uge blev de sammen med andre cirka 200 talentfulde unge på Årgang 2016 hædret på Viby Gymnasium og fik overrakt et diplom som bevis på at de har gennemført det to-årige intensive akademisk forløb ved siden af deres almindelige undervisning i gymnasiet.

Elin Magnussen, Jonas Kabel, Maria Lynggaard Trans, Mathilde Marie Kjeldsen og Stine Skovbjerg Aaby fra Skanderborg Gymnasium fik også diplom. Pressefoto

Elin Magnussen, Jonas Kabel, Maria Lynggaard Trans, Mathilde Marie Kjeldsen og Stine Skovbjerg Aaby fra Skanderborg Gymnasium fik også diplom. Pressefoto

Akademiet for Talentfulde Unge Midt er et samarbejdsprojekt mellem regionens gymnasier, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, VIA University College og en række af regionens virksomheder.

For at blive optaget på ATU skal eleverne i første omgang indstilles af rektor på deres gymnasium, hvorefter de skal sende en motiveret ansøgning og et essay om deres syn på videnvidenskab. Kun de dygtigste bliver optaget.

Publiceret 14 January 2019 10:00