Emilia Taylor fødte i november sin dreng. To uger efter var hun tilbatge på skolebænker hos bydelsmødrene, inden hun kort før jul fik tildelt sit uddannelsesdiplom. Foto: Stine Ramussen

Emilia Taylor fødte i november sin dreng. To uger efter var hun tilbatge på skolebænker hos bydelsmødrene, inden hun kort før jul fik tildelt sit uddannelsesdiplom. Foto: Stine Ramussen

Bydelsmor:

Emilia Taylor blev mor to gange på to måneder

Skanderborg Kommune uddannede før jul otte nye bydelsmødre, der yder en frivillig indsats for at integrere kvinder med anden etnisk baggrund i samfundet

Af
Sofie Øgård Gøttler. JP Aarhus

Skanderborg I et lille rækkehus i et villakvarter i Skanderborg går 41-årige Emilia Taylor rundt i sin stue. I favnen bærer hun sin blot tre måneder gamle søn, som hun beroligende vipper i søvn med små, taktfaste bevægelser. Han har endnu ikke fået et navn, men hun tror, han skal hedde Liam. Emilia Taylor fik titlen som mor til nummer to tilbage i november, men allerede i december kunne hun endnu en gang kalde sig mor. Bydelsmor.

Hun er en af de otte kvinder, som kort før jul fik overrakt et uddannelsesdiplom af Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde, som et bevis på, at de nu kan kaldes bydelsmødre. En bydelsmor er en kvinde, typisk med anden etnisk baggrund, som gennem en frivillig indsats støtter kvinder ligeledes med anden etnisk baggrund. Disse kvinder er typisk isolerede fra det danske samfund og kan være svære at nå igennem det etablerede system. En bydelsmor kan hjælpe kvinderne med alt lige fra at logge på deres e-Boks til at forklare, hvorfor det er vigtigt, at børn skal i daginstitution, når de fylder et år.

Kirsten Birk er sundhedsplejerske ved Skanderborg Kommune og tovholder for uddannelsen af bydelsmødrene i kommunen. Siden 2012 har Skanderborg Kommune tilbudt kurset til en gruppe udvalgte kvinder en gang om året. Der er ikke specifikke krav til de kvinder, der tilbydes kurset.

"Man skal bare have lysten og evnen til at hjælpe andre," fortæller Kirsten Birk.

Bydelsmødrene hjælper typisk kvinder, der stammer fra det samme land som dem selv. Sproget bliver derfor ikke en barriere for samarbejdet.

"Det, at man taler samme sprog, gør, at man forstår hinanden bedre. Der er rigtig mange små nuancer og finurligheder i ordene, som kan gøre en forskel," siger hun.

Foruden at tale samme sprog betyder kvindernes ens baggrund og historie også meget for samarbejdet imellem dem, forklarer Kirsten Birk.

"De spejler sig i hinanden, i og med at de begge har prøvet at være nye i et fremmed land."

Tillid er nøglen

Det er Emilia Taylor enig i. For 12 år siden kom hun selv til Danmark fra Ghana, hvor hun er født og opvokset, men taler i dag flydende dansk og engelsk. Siden er hun blevet mor til både et og to børn og taget sig en uddannelse som sosu-assistent. Hun mener, at hendes baggrund er med til at skabe en tillid mellem hende og kvinderne og vise vejen.

"Jeg kan bruge min erfaring og give dem eksempler fra mit eget liv. Jeg har ikke bare læst mig frem til det. Jeg har oplevet det selv. Derfor ved jeg godt, hvad jeg snakker om. Selvfølgelig skal man være professionel, men at komme med eksempler fra sit eget liv og med det vise, at det godt kan lade sig gøre. Det er hårdt, men man kan godt," fortæller hun.

Netop tillid er et nøgleord, når Emilia Taylor har kontakt med kvinderne.

"De åbner sig op for mig og tør tage en chance. Jeg snakkede med en, der har været på kontanthjælp i 12 år og har mange børn. Hun var bange for, at hvis hun tog en uddannelse eller et arbejde, ville alle hendes tilskud forsvinde. For så har hun ikke råd til børnene. Der var hun meget usikker på, hvad hun skulle gøre. Der fortalte jeg, at jeg er enlig mor til to, og jeg arbejder. Nu skal hun tale med kommunen om jobprøvning," fortæller hun og fortsætter:

"Det er et spørgsmål om at være selvstændig og tro på sig selv og bruge de evner, man har. Man skal komme ud i verden og integrere sig."

Tillid er nøgleordet, når Emilia Taylor har kontakt med kvinderne.

Tillid er nøgleordet, når Emilia Taylor har kontakt med kvinderne. "De åbner sig op for mig og tør tage en chance," fortæller hun

Virker som et spejl

At kvinderne kan genkende noget af sig selv i bydelsmødrene, mener Emilia Taylor, er konceptets force.

"Det virker, fordi det er som et spejl. De kan godt se, at der er en på den anden side, som er ligesom dem. Det er ikke en sagsbehandler, som sidder og fortæller dem, hvad de må og ikke må. Det er ofte det samme budskab, sagsbehandleren og jeg har, men modtagelsen er forskellig. Hvis jeg taler med hende på mit sprog, så får jeg det helt ned på jorden og får hende til at forstå, hvorfor man skal have sit barn i vuggestuen, når barnet er et år, eller hvorfor man skal til forældremøde."

Emilia Taylor blevet hvervet som bydelsmor under et hjemmebesøg af en sundhedsplejerske, mens hun stadig var gravid. En kompliceret graviditet sendte hende på sygeorlov, og så præsenterede muligheden sig for hende.

Netop sundhedsplejerskerne har en stor rolle i at finde nye bydelsmødre, når de kommer ud i borgernes hjem, fortæller Kirsten Birk.

"Fordi vi er sundhedsplejersker, kommer vi rundt i alle slags hjem, og mine kollegaer er derfor dygtige til at finde kandidater. Derudover rekrutterer kommunens integrationsafdelingen, sagsbehandlere og skolelærerne," forklarer hun.

Bidrager til integration

Formand for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget i Skanderborg Kommune Tage Nielsen (R) er begejstret for, at man endnu en gang har udklækket en gruppe af nye bydelsmødre.

"Bydelsmødre er rollemodeller og gode eksempler for andre mødre og kvinder i det lokalområde, hvor de bor. Bydelsmødrene kan guide kvinderne til at være en del af samfundet og sikrer en meget bedre integration. Derfor er det en meget vigtig indsats, som de yder," siger han.

Skanderborg Kommune har ikke målbare resulterer på, om indsatsen virker, men Tage Nielsen fortæller, at man hvert år evaluerer projektet, og at tilbagemeldingerne er meget gode.

Emilia Taylor føler, at den nyerhvervede uddannelse ikke kun har hjulpet andre, men også hende selv.

"Jeg får så meget ud af det. Jeg bliver selv mere integreret i det danske samfund, og det er godt for mig," fortæller den nybagte mor.

Den observation kan sundhedsplejerske Kirsten Birk godt genkende.

"De skaber velfærd - ikke bare for andre - men også for sig selv og deres egne familier," fortæller hun.

På sofabordet i det lille rækkehus ligger Emilia Taylors uddannelsesdiplom fremme til skue, og det er ikke uden grund.

"Jeg er meget stolt af at være bydelsmor. Og så føler jeg et stort ansvar for vores lille samfund her i Skanderborg. Jeg ved, at jeg gør en forskel," siger hun med et smil på læben.

Bydelsmødrene uddannes en gang om året, og et forløb strækker sig fra august til december, hvor kursisterne modtager minimum 45 timers undervisning, inden de kan kalde sig bydelsmødre.

Bydelsmødre

Bydelsmødre

Bydelsmødrenes Landsorganisation står for indsatsen i Danmark. Foreningen er en privat organisation etableret under nonprofitorganisationen Fonden for Social Ansvar.

På landsplan er der over 600 aktive bydelsmødre fordelt i 40 bydelsmødregrupper over hele Danmark.

Eksempler på en bydelsmors opgaver kunne være at guide til familierådgivning, borgerservice, sundhedsplejerske eller jobcentret. Bydelsmødrene kan også samarbejde med skole og hjemmet og hjælpe med at udrede konflikter mellem forældre og skole. Derudover er bydelsmødrene med til at arrangere events for kvinder i lokalsamfundet.

Kilde: Bydelsmødrenes Landsorganisation

Publiceret 12 January 2019 10:30

SENESTE TV