I et misforstået forsøg på at få rockergruppen Spidserne til at opføre sig ordentligt, besluttede byrådet at forære dem Ladegården som klubhus. Arkivfoto: Jyllands Posten

I et misforstået forsøg på at få rockergruppen Spidserne til at opføre sig ordentligt, besluttede byrådet at forære dem Ladegården som klubhus. Arkivfoto: Jyllands Posten POLFOTO

Rocker-mordet der rystede Skanderborg

I begyndelsen af 1980'erne fik Skanderborg sin egen rockergruppe ved navn Spidserne, der i et par år spredte gru og rædsel i byen. I november 1983 endte det med mord ved rockernes klubhus

Af
Sara Ulrich Rasmussen

De havde terroriseret Skanderborg og omegn i et par år, rockerne fra Spidserne. Overfald, hærværk, tyveri og anden småkriminalitet var blevet hverdagskost for byens borgere.

Værtshuse og restaurationer blev afkrævet beskyttelsespenge. Rygterne om større ugerninger spredte sig gennem gaderne. Gruppevoldtægt, overfald på en politiassistents hustru, en ansat på en grillbar, der var blevet dunket i frituregryden. Politiet afviste historierne i medierne. Rygterne fortsatte.

Aviserne skrev artikler, hvor Skanderborg blev kaldt navne som “lovløshedens by” og “frygtens by”, og hvor byen fremstod som en slags udørk på grænsen af civilisationen udenfor lov og ret, som var den kulissen for en klichéfyldt westernfilm.

Og volden spredte sig også udover bygrænsen. I et tilfælde var det et arrangement i Odder-Hallen, det gik ud over, i et andet var det den årlige byfest i Ry, i et tredje tilfælde var det et opgør i Horsens med den lokale rockerklub Gribbene, som dog blev stoppet hurtigt af byens politi, der var blevet advaret om planerne.

Klubhuset Ladegården

I et forsøg på at få rockergruppens medlemmer til at opføre sig ordentligt, forærede byrådet dem et klubhus, Ladegården. Til megen utilfredshed blandt de øvrige skanderborgensere, der havde betydeligt mere besvær med at skaffe klubhuse til deres foreninger.

Ladegården, som lå lidt udenfor Skanderborg, var egentligt klar til overtagelse 1. oktober 1983.

Men 16. september blev der holdt fest i Mesing Forsamlingshus af den lokale håndboldklub, og Spidserne forsøgte at komme ind.

De blev afvist i døren og reagerede ved at rasere forsamlingshuset. På et kvarter var det meste af inventaret blevet smadret.

Straffen blev, at rockerne alligevel ikke kunne overtage deres klubhus. Men de lovede at opføre sig pænt i fremtiden, og 1. november rykkede de så ind alligevel på Ladegården.

Opgør på værtshus

Fredag 25. november sad to tidligere medlemmer af Spidserne på værtshuset Skomageren på Banegårdsvej. Det var Ræven, der var tidligere formand, og Per Bæk, der havde været næstformand.

De var gået fra gruppen nogle uger tidligere, men bruddet havde ikke ligefrem været lykkeligt. Ikke mindst fordi de to var fortsat med at sælge hash i byen. Spidserne ville gerne have monopol på Skanderborgs hashmarked.

På Skomageren fik de øje på Halte-Finn, et andet medlem af Spidserne. Han skyldte dem nogle penge, og de to forsøgte at få ham til at betale.

Det nægtede han. I stedet hentede ham et par andre medlemmer fra gruppen, og de vendte tilbage til værtshuset med jernrør og et haglgevær.

Der opstod slåskamp, hvor Per Bæk blev slået i hovedet, og geværet blev affyret op i loftet. De forlod værtshuset og raserede Rævens bil, der holdt parkeret ude foran Skomageren.

Hævntogt

Indenfor var der stor ophidselse. Politiet blev tilkaldt, men de noterede blot det skete og inspicerede skudhullet i loftet og forlod så etablissementet uden at foretage sig yderligere.

Det var ikke godt nok, blev man enige om. Episoden på Skomageren var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over. Spidserne var gået for langt, og nu skulle de have en lærestreg.

En flok på omtrent 20 personer gik hen på et andet værtshus, Rådhuskælderen og lagde en slagplan. Der blev hentet diverse våben og rekvireret nogle taxaer, og med hævn i øjnene blev kursen sat mod Ladegården ved to-tiden om natten for at tage opgøret.

Lød som i Beirut

Men Spidserne ventede på dem og skød mod den ankommende gruppe, som flygtede fra stedet. Naboer til klubhuset udtalte efterfølgende til medierne, at det den novembernat i Skanderborg havde lydt som i Beirut, som i 1983 var midt i den libanesiske borgerkrig.

Krig var det måske ikke helt i Skanderborg, men konfrontationen krævede ikke desto mindre sine ofre. En 40-årig mand, der var kendt som Murer-Alf, blev ramt i øjet, og han blev indlagt og opereret, men han overlevede.

Så heldig var Per Bæk ikke. Han blev fundet dræbt under nogle buske - skudt i bryst og ryg fra nært hold med en 9 mm-pistol. Desuden havde han et syv centimeter dybt knivstik i ryggen.

Politiet, der var blevet alarmeret af de skræmte naboer, ankom og anholdt ikke færre end 22 personer. Grundlovsforhørene varede en hel nat og resulterede i, at 15 af de anholdte fik opretholdt anholdelsen. Rejseholdet blev tilkaldt for at hjælpe med efterforskningen, og der blev ledt efter mordvåbnet, da det ikke umiddelbart kunne findes.

Dømt for drab

Efter noget tid begyndte nattens begivenheder at stå i et klarere lys, og det lykkedes også at lokalisere pistolen, der viste sig at være stjålet.

Knivstikket var blevet uddelt af den 21-årige Rudin Fløndergaard, der var kommet i slåskamp med Per Bæk. Det blev han senere idømt to et halvt års fængsel for.

De skud, der havde forårsaget døden, var blevet affyret af den 24-årige Torben Linnemann Larsen, der også var kendt som Hippie. Han nægtede i første omgang at have noget med drabet at gøre, men tilstod efter halvanden uges tid, at det var ham, der havde affyret pistolen.

Dog var det et uheld, at skuddene havde været dræbende, fortalte han. Det havde blot været hensigten at skræmme Per Bæk ved at affyre nogle varselsskud i jorden ved siden af ham. Den historie troede hverken politi, nævninge eller dommer på, og ved retssagen i Vestre Landsret i august 1984 blev han idømt ti års fængsel for drabet på Per Bæk.

Jævnet med jorden

Efter dommen trak den halve snes resterende Spidser, der var til stede i retten, deres læderjakker med rygmærker på - dem havde de ellers ikke turde gå med siden drabet.

Noget klubhus havde de dog ikke længere. På et hasteindkaldt, ekstraordinært møde få dage efter drabet på Per Bæk var først økonomiudvalget og dernæst byrådet blevet enige om, at Ladegården skulle jævnes med jorden. Bulldozerne rykkede ind på matriklen, så snart politiet havde afsluttet deres efterforskning på stedet.

Illustration: Ole Møgelby

Illustration: Ole Møgelby

Publiceret 10 January 2019 11:30