Et marked for genbrugstøj bliver ny aktivitet på Walthers lørdag 19. januar 2019. Foto: Per Bille

Et marked for genbrugstøj bliver ny aktivitet på Walthers lørdag 19. januar 2019. Foto: Per Bille

Walthers Musikcafé rider med på vintagebølgen

Spillested afprøver ny aktivitet med marked for brugt tøj

Af
Erland Rasmussen

Skanderborg ”Genbrug er moderne og en stigende bølge i samfundet, og den har været i gang i nogle år nu ikke mindst blandt unge, og derfor giver det meget mening, at vi også holder sådan en aktivitet på Walthers.”

Sådan lyder det med henvisning til premiere på et nyt arrangement på Walthers, der handler om at forvandle spillestedet til et marked for brugt tøj i nogle timer.

Det er frivillig Aske Zerlang fra Walthers, der er pressekontakt på arrangementet, og som uddyber baggrunden for det, der har fået titlen ”Second Hand Tøjkup”.

Vintage er in

"Konceptet er, at mange i Skanderborg og omegn har en masse tøj hængende, som de gerne vil af med, og hvor de vil kunne bruge Walthers som salgssted. Det kunne samtidig være en god måde for os at blive til andet end bare et spillested," siger Aske Zerlang.

Man kan leje en lille bod på Walthers, hvis man vil sælge tøj.

Det er en gruppe af unge frivillige piger på Walthers, der har arrangeret genbrugsmarkedet med tøj. Der er speciel fokus på tøj til unge af begge køn. Alle er velkomne til arrangementet, der foregår lørdag 19. januar kl. 10-14, og der er gratis entre.

Publiceret 07 January 2019 10:30

SENESTE TV