Claus Møller fanget til håndbold på Fælleden. Det varer ikke længe, før han er tilbage på fuld kraft i Skanderborg Håndbolds ungdomsafdeling. Foto: Sonne

Claus Møller fanget til håndbold på Fælleden. Det varer ikke længe, før han er tilbage på fuld kraft i Skanderborg Håndbolds ungdomsafdeling. Foto: Sonne

Claus og det nye, Skanderborg-grønne hjerte

Claus Møller er så småt på vej tilbage til Skanderborg Håndbold efter sin hjertetransplantation

Af
Claus Sonne

For nylig fejrede Claus Møller sin 1 års fødselsdag. Umiddelbart en spøjs ting at gøre for en 59-årig, men der var mening med galskaben. Fejringen gjaldt nemlig det hjerte, der 28. november 2017 erstattede et ditto, der havde nedlagt arbejdet.

"Uden det nye hjerte havde jeg ikke oplevet julen sidste år," konstaterer Claus, der bor i Stensballe ved Horsens og i en årrække har været aktiv i Skanderborg Håndbold i forskellige funktioner.

Efter tre hjertestop på to måneder og en hjertepumpefunktion på 18 procent var der ingen vej uden om, at Claus' skulle have et nyt hjerte. Første mulighed kom tidligt i 2017, men det viste sig, at donorhjertet ikke var i en stand, der muliggjorde en transplantation.

"Den var svær at sluge, men jeg er udstyret med en stærk vilje og et vinderinstinkt," fortæller Claus.

Næste gang, for godt et år siden, gik det langt bedre. Hjertet passede og virkede, og efter tre uger i kunstigt koma kunne Claus slå øjnene op og nyde et glas rødvin - indtaget via drop.

Indlagt seks måneder

Men selv om donorhjertet gjorde, hvad det skulle, var Claus' problemer langt fra overstået. Faktisk endte han med at svæve mellem liv og død i de kommende måneder.

"Jeg løb ind i en række alvorlige sygdomme, herunder en dobbeltsidet lungebetændelse. Derfor var jeg indlagt på Skejby i seks måneder efter operationen, og da jeg var rask nok til at blive udskrevet, var jeg nærmest totalt lam. Jeg kunne ikke engang synke mit eget spyt," fortæller Claus og fortsætter:

"Under den afsluttende samtale konstaterede overlægen tre gange, at jeg var et mirakel. Det sagde han også, da jeg kom gående ind på afdelingen til et tjek to måneder efter operationen. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke var voldsomt imponeret af behandlingen, mens jeg var indlagt, så jeg sagde til mig selv, at nu skulle jeg sateme vise dem. Og det gjorde jeg så. Men det var hårdt. Meget hårdt."

Kæmper stadig

I dag har Claus Møller det godt - og bedre end meget længe.

"Jeg kæmper dog stadig med at få skubbet nogle flere kræfter ind i mine muskler. Så den står på træning fire gange om ugen," fortæller han.

Hvad med det mentale? Du har været tæt på at dø.

"Selve det at have fået et hjerte fra en anden person er jeg helt afklaret med. Men selvfølgelig har oplevelsen ændret mig. Jeg er nok blevet mere sensitiv og bedre til at sige nej - men jeg siger stadig min mening," siger han med et smil.

Hvordan har omgivelserne tacklet din sygdom?

"Generelt godt, synes jeg. De bedste venner er dem, der ikke prøver at gøre sig kloge på, hvad jeg har været gennem. Det skal man have prøvet selv for at kunne forstå. Men jeg vil godt slå fast, at jeg har fået en fantastisk støtte fra rigtig mange mennesker."

Hvornår ser vi dig tilbage i hallen for alvor?

"1. maj næste år. Det er i hvert fald planen.

Er det nye hjerte lige så grønt som det gamle?

"Det garanterer jeg!"

Publiceret 29 December 2018 11:30