Ry Outdoor Festival, der efterhånden er nået op på en størrelse som Nordeuropas største af slagsen, skifter navn til Outdoorfestivalen. I januar måned flytter festivalen ind i den gamle spejderhytte ved Rodelundvej 1. Foto: Per Bille

Ry Outdoor Festival, der efterhånden er nået op på en størrelse som Nordeuropas største af slagsen, skifter navn til Outdoorfestivalen. I januar måned flytter festivalen ind i den gamle spejderhytte ved Rodelundvej 1. Foto: Per Bille

Ry Outdoor festival bliver til Outdoorfestivalen

Navneskiftet skal understrege, at festivalen i Ry er Danmarks Outdoorfestival

Ry Arrangørerne bag Ry Outdoor festival har brugt de sidste måneder på at justere næste års festival og give festivalen nyt navn. Festivalen er på blot fire år vokset til Nordeuropas største af sin art, og nu ønsker arrangørerne at manifestere, at festivalen i Ry er Danmarks Outdoorfestival.

"Vi har de seneste måneder besøgt et stort antal kommercielle partnere, og da vi ved det 10. besøg hørte dem omtale os som Outdoorfestivalen i bestemt form, blev vi lune på at manifestere navnet med nyt logo og med den gode historie om festivalens volume, der giver det nye navn en berettigelse," forklarer Isabel Morgenstern, outdoorfestivalens stifter, om navneskiftet i en pressemeddelelse.

I følge hende, er der grundlæggende ikke noget, der har ændret sig. Basecamp under festivalen vil fortsat være ved Kvickly i Ry.

"Vi tror, der er et større vækstpotentiale i navnet Outdoorfestivalen. Festivalens DNA er båret af evnen og modet til at befinde sig i vildskud og med en risikovillighed, der kræver nyudvikling og nytænkning," siger Isabella Morgenstern.

"Vi tror, at vi skal give vores gæster lidt mere, end de forventer, og det vil være bærende i festivalen 2019," understreger hun og lover, at der de næste måneder vil dryppe mange nyheder ud fra Outdoorfestivalen, som hun ser som festivalens version 2.0.

Limen i Søhøjlandet

Outdoorfestivalen ønsker at være limen, der inviterer hele Søhøjlandet ind i at skabe Danmarks outdoormekka med festivalen som udstillingsvindue for naturen, forretninger, hoteller, campingpladser og øvrige oplevelser i området.

Festivalen har stadig adresse og hjemsted i Ry, hvor der har været en massiv opbakning fra ikke kun de lokale indbyggere, Kvickly i Ry, Ry City og Ry Hallerne, men også fra VisitSkanderborg og Skanderborg Kommune og en lang række af foreninger, og det er festivalarrangørernes overbevisning, af de i et samarbejde kan gøre festivalen større og endnu mere attraktiv for alle samarbejdspartnere.

-bo

Publiceret 25 December 2018 10:00