PostNord flytter postbutikken over gaden til Bloms, når Løvbjerg lukker 31. december. Foto: Henrik Petit

PostNord flytter postbutikken over gaden til Bloms, når Løvbjerg lukker 31. december. Foto: Henrik Petit Henrik Petit

PostNord flytter over gaden: Postbutikken flytter fra Løvbjerg til Bloms

Når Løvbjerg lukker til nytår, flytter PostNord sin postbutik over Adelgade til Føtex i Bloms Butikker.

Allerede tirsdag 2. januar er PostNord klar med en ny postbutik i hjertet af Skanderborg. Posthuset ligger i dag hos Løvbjerg, men varehuset lukker ved årsskiftet, og derfor har PostNord været på udkig efter en ny samarbejdspartner i midtbyen.

"Jeg er rigtig glad for, at føtex har ønsket at overtage posthuset. Det har stor betydning for både borgerne og erhvervslivet i Skanderborg, som dermed også fremadrettet er sikret en god, lokal postservice," siger Lene Torstensson, distriktschef i PostNord i en pressemeddelelse til UgeBladet.

I det nye posthus hos føtex kan kunderne på samme vis som i dag hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkelabels i hele butikkens åbningstid. I føtex er det alle ugens dage fra klokken 8.00-21.00. Sidste frist for at sende pakker og Quickbreve, der skal være fremme næste hverdag, vil fortsat være klokken 17.00.

"Vi glæder os rigtig meget til at få posthus i butikken og har en forventning om, at posthuset vil være med til at gøre føtex til et endnu større omdrejningspunkt i lokalområdet. Det er en ekstra, god service for vores kunder, at de kan hente deres pakker sendt med PostNord og klare andre postærinder her hos os," siger Mark Jeppesen, varehuschef hos føtex Skanderborg.

Sidste åbningsdag i postbutikken hos Løvbjerg, inden posthuset slår dørene op hos føtex, er 31. december. Flytningen af posthuset fra Løvbjerg til føtex får ingen betydning for byens andet posthus hos Spar i Højvang Centret.

-bo

Publiceret 13 December 2018 08:30

SENESTE TV