Den høje, unge mand med fuldskæg er George, som leder efter den familie i Hørning, han mødte i 1970'erne. Privatfoto

Den høje, unge mand med fuldskæg er George, som leder efter den familie i Hørning, han mødte i 1970'erne. Privatfoto

Efterlysning: Hvem kan huske George?

Amerikanske George Conrad Hollingbery var udvekslingsstudent i Hørning i 1970'erne - nu leder han efter sin "danske" familie

Af
Grethe Bo Madsen

"Kan I finde familien Jensen, der boede i Hørning i 1970'erne?"

Uha. Indrømmet, nogle opgaver er umiddelbart sværere end andre, og denne er ganske svær. Men vi vil gøre et forsøg.

George Conrad Hollingbery, som i dag bor i Carlsbad nær San Diego i det sydlige Californien, var omkring 1973 udvekslingsstudent i Danmark og boede hos familien Jensen i Hørning.

Som han husker det, så var det hos Svend og Liv Jensen og deres fire sønner Henrik, Peter, Christian og Jens, men han er dog ikke helt sikker på navnene.

George har dette foto af familien Jensen inklusiv bedstemor. Privatfoto

George har dette foto af familien Jensen inklusiv bedstemor. Privatfoto

Hørning Parketfabrik?

George mener, familien drev Hørning Parketfabrik på Skanderborgvej 11 midt i Hørning. Der var i hvert fald et eller andet med import at trævarer, blandt andet træsko og parketgulve. Han synes også, han har hørt et eller andet om, at Svend er gået på pension, og har købt en vingård i Sydfrankrig, hvor han og Liv nu bor.

George vil meget gerne i kontakt med familien igen. Hans bedste bud på, hvor gamle børnene er i dag er, at Henrik nok er omkring 62 år, Peter cirka 60, Christian 58 og Jens 56. Måske hedder de alle fire stadig Jensen. Og dem er der sørme mange af i Danmark.

Kan du huske amerikanske George, eller kender du til en familien Jensen med fire sønner, som boede i Hørning i 1970'erne og muligvis drev en fabrik, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Skriv til vores redaktion på mailadressen redaktion@uge-bladet.dk.

Privatfoto

Privatfoto

Publiceret 13 December 2018 11:30

SENESTE TV