Det er i høj grad beboerne selv, der har været med til at skabe forandringerne i Højvangen, blandt andet med deres engagement i projekter, der styrker fællesskabet, som foreksempel projektet 'Sammen Gror vi'. Arkivfoto: Grethe Bo

Det er i høj grad beboerne selv, der har været med til at skabe forandringerne i Højvangen, blandt andet med deres engagement i projekter, der styrker fællesskabet, som foreksempel projektet 'Sammen Gror vi'. Arkivfoto: Grethe Bo

Højvangen vinker farvel til 'Udsattelisten':

Flere er kommet i arbejde og er bedre uddannet

Det almene boligområde i Højvangen er ikke længere på listen over udsatte boligområder ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets seneste opgørelse

Af
Grethe Bo Madsen

Der er grund til jubel hos Projekt Højvangen. Da Transport-, Bygnings- og Boligministeriets i lørdags 1. december offentliggjorde den seneste udgave af ghettolisten med de nye ghetto-kriterier, var det almene boligområde i Højvangen ikke længere repræsenteret på listen over udsatte boligområder.

"Den udvikling, der er sket de seneste ti år er intet mindre end fantastisk og skyldes, at kommune, boligselskaber, afdelingsbestyrelser og især en hel masse beboere i området har ønsket og arbejdet for en positiv forandring," skriver Projekt Højvangen på sin Facebook profil.

Selv skabt forandringerne

"Projekt Højvangen er jo et samarbejde mellem ansatte og frivillige beboere, og den kombination bærer en stor del af ansvaret for den positive forandring. Det er så dejligt, at beboere her nu bor i et helt almindeligt boligområde uden negative prædikater. Og at man som beboer selv endda har bidraget til at skabe den forandring," siger Charlotte Strandgaard, projektleder for Projekt Højvangen.

Hun peger på, at beboerne igennem årene har kæmpet for at skabe mere liv, fællesskab og godt naboskab på tværs af kulturer og andre forskelligheder.

Projekt Højvangen blev sat i verden i 2007 i et samarbejde mellem Skanderborg Kommune, Landsbyggefonden og boligselskaberne Skanderborg Andelsboligforening (SAB) og Midtjysk Boligselskab netop med det formål for at skabe mere tryghed og trivsel for beboerne i området.

Det var flere år før området i 2013 kom på den daværende ghettoliste, hvor det lå i to år.

Med aftalen om parallelsamfund kom der nye kriterier, og Højvangen kom igen på en liste, denne gang listen over udsatte boligområder. Det er denne liste, boligområdet nu er sluppet fri af.

Flere er kommet i arbejde

"Jeg kan næsten ikke få armene ned," lyder det fra Erling Weber Jensen, direktør i Skanderborg Andelsboligforening. "Det at stemple et boligområde som udsat eller ghetto, kan have meget negative virkninger, så et er virkelig godt gjort, at Projekt Højvangen har formået at ændre udviklingen," fortsætter han.

Ifølge Erling Weber Jensen er det især i forhold til to kriterier, at Højvangen har løftet sig.

"Det er helt klart en stigning i antallet af beskæftigede beboere og en stigning i uddannelsesniveauet (færre beboere har grundskolen som højeste uddannelse, red.), som gør udslaget," forklarer han, men understreger samtidig, at det er nødvendigt med et fortsat fokus.

Permanent løsning

"Vi ligger kun lige under grænsen, og derfor er det nødvendigt fortsat at have et stærkt fokus på en god udvikling i Højvangen. Vi er nødt til at finde en permanent løsning for Projekt Højvangen, så vi kan holde fast i den positive udvikling. Det vil vi i SAB i hvert faldt gerne bidrage til," siger han.

Projekt Højvangens projektleder mener også, det hjælper at have en fokuseret indsats.

"Jeg tænker, det vil være problematisk at lukke ned for projektet nu med alt det, man har opnået, som netop viser, at en fokuseret indsats give gode resultater. Der er naturligvis meget, frivillige beboere selv kan bære, men der er stadig meget, der ikke kan gennemføres, hvis ikke der er ansatte til at understøtte indsatsen," siger Charlotte Strandgaard, og peger på blandt andet familiekurser og lommepengejob som eksempler på to meget forskellige indsatser, hvor det er nødvendigt med ansatte.

Publiceret 05 December 2018 10:30

SENESTE TV