Phatthaya Phromehanthuet tager imod i et modtageværelse med sagte musik. I klinikken har hun to behandlerrum. Foto: Anette Bonde.

Phatthaya Phromehanthuet tager imod i et modtageværelse med sagte musik. I klinikken har hun to behandlerrum. Foto: Anette Bonde.

Patti Wellness Thai massage er åbnet i Vrold

Ny klinik med thai-massage på Vroldvej fra 1. december

Af
Anette Bonde

Phatthaya Phromehanthuet har været ansat på andres klinikker i rigtig mange år. 1. december åbnede hun sin egen klinik, 'Patti Wellness Thai massage', på Vroldvej i Skanderborg.

Phatthaya Phromehanthuet kalder sig for nemheds skyld Patti. Hun tog uddannelsen som massør i sit hjemland Thailand, hvor hun i 2003 fik sit certifikat på en skole i Bangkok. Herefter arbejdede hun nogle år i Thailand, indtil hun besluttede at rejse til Danmark..

Massør i ti år i Danmark

Fra 2008 til 2016 arbejde Patti på en klinik i Viby J med aromaterapi og thai massage, og derefter to et halvt år i Thaimassage Wellness i Adelgade i Skanderborg. Hun har således allerede skabt sig et godt udgangspunkt i sin egen klinik, idet flere af hendes kunder flytter med til de nye lokaler.

Patti er glad for at bo i Danmark, selv om hendes to tvillinger, 27, og fire børnebørn bor i Thailand. De ses dog ofte, cirka en gang om året..

"Danmark er et dejligt land. Det er lidt gråt om vinteren, men det er også ok," smiler hun.

Publiceret 05 December 2018 15:00

SENESTE TV