Smukfest: Fuld damp på salget

Klokken 10.00 lød startskuddet for salg af partoutbilletter til næste års jubilæums-Smukfest

Af
Grethe Bo Madsen

"Du er nu i kø. Antal brugere i kø foran dig: 19,537. Din estimerede ventetid er: Mere end en time."

Kun få minutter over ti her i formiddag er online-køen til salg af partoutbilletter til næste års jubilæumsudgave af Smukfest alenlang. Sidste år blev partoutbilletterne udsolgt på bare halvanden time.

Partoutbilletterne sælges i år for den nette sum af 2.695 kroner, men i modsætning til de foregående år, så køber festivalgæsterne i år ikke armbåndene helt i blinde.

Allerede 1. december udsendte Smukfest en tidlig julegave, da det blev afsløret, at Lukas Graham bliver et af hovednavnene på næste års festival. Mandag blev endnu tre danske navne afsløret, da Skukfest oplyste, at både Nephew, Nik og Jay samt TV-2 spiller i bøgeskoven til august 2019.

Publiceret 04 December 2018 10:35

SENESTE TV