Siden UgeBladet første gange besøgte ALS-ramte Torben Mikkelsen fra Skovby for tre uger siden har Torben været indlagt på RCV på Skejby Sygehus og fået undersøgt sin lungefunktion. Han er nu udstyret med en maskerespirator, der kræver 16 timers overvågning i døgnet. Foto: Grethe Bo Madsqen

Siden UgeBladet første gange besøgte ALS-ramte Torben Mikkelsen fra Skovby for tre uger siden har Torben været indlagt på RCV på Skejby Sygehus og fået undersøgt sin lungefunktion. Han er nu udstyret med en maskerespirator, der kræver 16 timers overvågning i døgnet. Foto: Grethe Bo Madsqen

ALS-ramte Torben fra Skovby kæmper stadig: Udmåling af timer skiller vandene

Fortolkningsmulighederne er store i lovteksten til § 96 om Borgerstyret Personlig Assistance, og derfor er uenigheden også stor om, hvad der er korrekt og ikke-korrekt i forhold til udmåling af timer i en BPA-ordning

Af
Grethe Bo Madsen

Mens lovteksten om Borgerstyret Personlig Assistance er på få sider, så er vejledningen til samme lov alen lang. Det giver mulighed for fortolkninger, og derfor er Muskelsvindfonden og Skanderborg Kommune rygende uenige om, hvordan det liger er, behovet for hjælp skal vurderes.

Det mærker ALS-ramte Torben Mikkelsen fra Skovby, der selvom han har en sygdom, der hele tiden øger hans behov for hjælp, ikke kan få Skanderborg Kommune til at bevillige de timer til sin BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance), han mener er nødvendige for, at han og hustruen, Susanne, kan få deres hverdag og familieliv til at fungere.

Ifølge Thomas Krog, Handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden, er Skanderborg ikke den eneste kommune, der forsøger at udmåle hjælp efter § 96 på samme restriktive måde opdelt i minutter, som når § 83 ligger til grund for udmålingen af hjælp.

Vigtig principafgørelse

"Kommuner som Aarhus og Viborg havde direkte skrevet ned, at de ville gøre det på den måde. Horsens Kommune gjorde det i en konkret sag overfor en kvinde med Muskelsvind, og den sag gik Muskelsvindfonden ind i. Det endte med en meget klar sejr i Ankestyrelsen, og den er i dag kendt som principafgørelse 49-13," forklarer Thomas Krog.

"Den har siden haft kolossal betydning. På baggrund af den rettede Aarhus, Viborg og en række andre kommuner ind og udmåler nu hjælpen, som de skal,” siger han og understreger, at han slet ikke er i tvivl om, at Skanderborg Kommunes måde at vurdere behovet for hjælper-timer i en BPA-ordning er i strid med loven.

Store menneskelige omkostninger

”Kommunernes udmåling af hjælp skal leve op til formålet med en BPA-ordning om at være fleksibel og helhedsorienteret. Det står direkte i vejledningen til udmåling af hjælp efter servicelovens §96, at vurderingen skal foretages med afsæt i formålet med BPA, og at det ikke må fortolkes så snævert, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte aktiviteter," understreger han.

"Jeg er villig til at vædde både flødeboller og en offentlig undskyldning med Skanderborg Kommune om, at deres afgørelse er så ulovlig, at den bliver underkendt i Ankestyrelsen. Og så er vi lige præcis i den situation, at kommunen har sparet penge på at bryde loven, mens de menneskelige omkostninger hos Torben Mikkelsen fra Skovby og hans familie er enorme."

Thomas Krog, Muskelsvindfonden

"Jeg er villig til at vædde både flødeboller og en offentlig undskyldning med Skanderborg Kommune om, at deres afgørelse er så ulovlig, at den bliver underkendt i Ankestyrelsen. Og så er vi lige præcis i den situation, at kommunen har sparet penge på at bryde loven, mens de menneskelige omkostninger hos Torben Mikkelsen fra Skovby og hans familie er enorme."

Følger vejledningen

Det billede kan afdelingsleder i Specialrådgivningen under Ældre og Handicap i Skanderborg Kommune, Mikael Kunst, ikke genkende. Han slår fast, at Skanderborg Kommune lever fuldt ud op til vejledningen, der følger servicelovens § 96 om BPA-ordningen.

”Jeg må blankt afvise, at vi spekulerer i at trække tiden eller bevidst forsøger at holde timetallet nede, for at spare penge. Det gør vi simpelthen ikke. Vi har tværtimod organiseret os på en måde, der skal sikre, at beslutningskompetencen omkring behovet for støttetimer ligger hos de fagligt kompetente medarbejdere, som kender borgeren, og ikke hos en leder med økonomi-kasket,” forklarer han.

En kompliceret situation

I Skanderborg Kommune består BPA-teamet af seks personer: to socialrådgivere, to sygeplejersker, en ergoterapeut og en faglig koordinator.

”Jeg må blankt afvise, at vi spekulerer i at trække tiden eller bevidst forsøger at holde timetallet nede, for at spare penge. Det gør vi simpelthen ikke."

Mikael Kunst

”Jeg anerkender, at det kan være svært at vurdere behovet for støttetimer. Vi er eksempelvis meget afhængige af de oplysninger, borgerne giver os, og at der er en god dialog med borgerne. Når en borger ønsker fuld døgndækning, og vi mener noget andet, så er det en kompliceret situation, som vi prøver at løse i fællesskab. Vi har flere fagpersoner inde over de konkrete vurderinger end de to, der fysisk har været ude og tale med borgerne. Og det er netop for at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger rent fagligt,” understreger Mikael Kunst.

Sort på hvidt?

Når du læser vejledningens punkt 32, står der så ikke sort på hvidt, at der ikke må vurderes efter kvalitetsstandarderne for §83?

”Jo, men det er heller ikke det, vi gør. Det, vi ikke må som kommune, er at udmåle støtten ud fra det ydelseskatalog, som er politisk bestemt. Den kvalitetsstandard, den må vi ikke trække ned i BPA-ordningen – og det gør vi heller ikke.”

Der står i vejledningen til BPA-ordningen, at vurderingen af aftal timer ikke må være så snævert, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte aktiviteter. Er det ikke netop det, Skanderborg Kommune gør, når I benytter et skema, hvor I vurderer behovet ud fra, hvornår på døgnet og til hvilke opgaver, der er behov for hjælp?

”Skemaet er et hjælperedskab, som vi benytter til at vurdere behovet. Og det er korrekt, at der står plejeopgaver på det skema, men der står også andre ting på skemaet, som for eksempel hjælp til at handle og lave mad, hjælp til bestemte faste aktiviteter samt ledsagelse til bestemte faste ting,” siger Mikael Kunst.

”Samtidig får borgere med en BPA-ordning tildelt en række puljetimer for at gøre ordningen mere fleksibel. Puljetimerne kan benyttes til uforudsete ting. Har man opbrugt sine puljetimer, kan man søge om flere. Og det går ret hurtigt at få ansøgningen behandlet.”

Spørgsmål til socialministeren

Siden UgeBladet i sidste uge skrev om Torben Mikkelsens kamp for at få flere hjælper-timer, har Torben og og hans hustru, Susanne, søgt og fået tilsagn om foretræde for Folketingets Socialudvalg.

Samtidig har Folketingspolitiker og sundhedsordfører fra SF, Kirsten Normann Andersen, der er opstillet i Skanderborg-kredsen, bedt socialminister Mai Mercado på baggrund af artiklen i UgeBladet om at forholde sig til, hvorvidt det er realistisk, at man kan ansætte en handicaphjælper, som er på arbejde i halvanden time ad gangen fordelt over døgnets timer.

Hun beder desuden socialministeren tage stilling til, om det ikke er en udhuling af BPA ordningen, hvis visitationen til ordningen foretages på en måde, så borgeren ikke har reelle muligheder for at få ansat hjælpere på de givne vilkår, hvor der ikke er løn til alle timer, og om visitation på de vilkår er i overensstemmelse med lovgivningen.

Sagen hastebehandles

Samtidig har Torben Mikkelsen anmodet Ankestyrelsen om en hurtigere afgørelse. I første omgang oplyste styrelsen, at han kunne forvente svar indenfor syv måneder.

Nu har Ankestyrelsen indvilliget i at hastebehandle Torbens sag og oplyser, at en afgørelse formentlig vil falde omkring årsskiftet.

Overhalet af virkeligheden

I mellemtiden har virkeligheden overhalet tovtrækkeriet om flere hjælpertimer mellem ALS-ramte Torben Mikkelsen fra Skovby og Skanderborg Kommune. Efter en indlæggelse på RCV (RespirationsCenter Vest, red.) på Skejby Sygehus er Torben blevet udstyret med en maskerespirator, som han skal bruge flere gange dagligt. det betyder samtidig, at han nu har behov for 16 timers overvågning i døgnet. Og da det er RCV, der ordinerer overvågningen, skal regionen være med til at betale udgiften til de ekstra timers hjælp.

"Skanderborg Kommune vinder på at give Torben dårligere hjælp, end loven kræver. Det er uanstændigt. Kommunen kan dog fortsat komme til at betale en del af udgiften til timerne. Der er også forskel på, hvad hjælperne betalt af regionen og hjælperne betalt af kommunen må lave. Så der er fortsat al mulig grund til, at Ankestyrelsen får truffet en hurtig og god afgørelse," siger Thomas Krog fra Muskelsvindfonden.

Udmåling af hjælp efter servicelovens § 96

Vejledning om borgerstyret personlig assistance, punkt 32:

Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 er en konkret, individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og formålet med ordningen om at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum. Denne tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet. Udmålingen af hjælp har dermed et andet sigte end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet, og kvalitetsstandarder for § 83 kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for udmålingen af hjælp efter § 96, da hjælpebehovet ofte omfatter større og mindre opgaver spredt over hele døgnet, og hvor det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver. Vurderingen skal foretages med afsæt i formålet med BPA, og må således ikke være så snævert, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen.

Publiceret 21 November 2018 11:30