Fra venstre Else Jensen, Bodil Noes og Mogens Stig Nielsen - klar til landsindsamling 25. november. Foto: Sonne

Fra venstre Else Jensen, Bodil Noes og Mogens Stig Nielsen - klar til landsindsamling 25. november. Foto: Sonne

Tordenskjolds soldater savner med-indsamlere

Kirkens Korshær kan godt bruge flere hænder 25. november

Af
Claus Sonne

25. november har Kirkens Korshær sin årlige landsindsamling, der sidste år gav cirka 2,3 mio. kroner til socialt udsatte. Heraf blev godt 15.000 kroner indsamlet i Skanderborg. Og nu drømmer den lokale styregruppe om at forbedre resultatet.

"Sidste år dækkede vi næsten hele Skanderborg, og i år vil vi gerne have det sidste med. Der bliver nemlig større og større behov for at hjælpe de socialt udsatte, som vi samler ind til," forklarer Bodil Noes fra styregruppen bag indsamlingen.

Det er stort set de samme mennesker, der fra år til år giver en hånd med til landsindsamlingen, og det kunne styregruppen godt tænke sig at ændre på i år.

"Vi er i kontakt med blandt andet de kommende konfirmander, hvor det tæller for en kirkegang at hjælpe ved indsamlingen, og FDF og KFUM/K. Så vi håber at se nye ansigter i år," siger Bodil Noes og lover kaffe på kanden samt brød doneret af Kvickly.

Man kan melde sig som indsamler ved at kontakte Bodil Noes på 51703478 eller bodilnoes@hotmail.com samt på hjemmesiden danmarkmodfattigdom.dk.

Publiceret 19 November 2018 07:00

SENESTE TV