'Dialoggruppe for og mod massivt og højt byggeri i Ry' har tidligere på året til borgmester Jørgen Gaarde (S) afleveret 726 protester mod det planlagte byggeri på Ry Bytorv. Arkivfoto

'Dialoggruppe for og mod massivt og højt byggeri i Ry' har tidligere på året til borgmester Jørgen Gaarde (S) afleveret 726 protester mod det planlagte byggeri på Ry Bytorv. Arkivfoto

Torvebyggeri i Ry:

Modstanderne føler sig hørt

'Dialoggruppe for og mod massivt og højt byggeri i Ry' mødte politikerne

Af
Claus Sonne

"Vi føler os hørt. Omend der var en fornemmelse af, at nogle af politikerne sad lidt med armene over kors."

Ordene kommer fra Trille Skøtt-Jensen, initiativtager til 'Dialoggruppe for og mod massivt og højt byggeri i Ry', efter at gruppe i sidste uge var i 'audiens' hos Plan- og Miljøudvalget.

"Vi føler os anerkendt for det arbejde, vi har lavet i forhold til at få skabt en dialog om byggeriet, som vi synes er for højt og for stort. Og vi vil meget gerne indgå i en fortsat dialog, fordi vi tror, at der kan findes en bedre løsning end den foreslåede," siger Trille Skøtt-Jensen på vegne af dialoggruppen.

Saglige argumenter

Også formanden for Plan- og Miljøudvalget, SFs Claus Leick, er tilfreds med mødet.

"Det var et meget fint møde, hvor vi hørte nogle saglige argumenter for at ændre på det planlagte byggeri. Vi er i en fase nu, hvor vi lytter og undersøger, og vi har på igen på vores udvalgsmøde i december," fortæller Claus Leick og tilføjer:

"Der er dog en grænse for, hvor meget vi kan tvinge byggeriet ned i højde, uden at vi kommer i en situation, hvor bygherren kan hævde, at byggeriet kommer for langt væk fra de vilkår der blev handlet under i sin tid. Og så kan vi stå over for et krav om at købe grunden tilbage. Så vi har dels en moralsk forpligtelse og dels juridisk forpligtelse."

Publiceret 15 November 2018 14:30

SENESTE TV