Luna Glavind og Lucasz Razz Willemoes er glade for rammerne på Himmelbjerggården til deres virksomhed.

Luna Glavind og Lucasz Razz Willemoes er glade for rammerne på Himmelbjerggården til deres virksomhed.

Pets Coaching:

"Hvis vi vil, kan vi tale med dyrene"

Luna og Lucasz etablerede sig i august på Himmelbjerggården med virksomheden Intuitiv Consult

Af
Anette Bonde

Luna Glavind og Lucasz Razz Willemoes er netop rykket ind på Himmelbjerggården med deres nystiftede virksomhed "Intuitiv Consult". De tilbyder pets coaching, intuitiv healing, meditation og life coaching.

"At vende kaos til fred", forklarer Luna Glavind.

Deres sessions er selvfølgelig rettet mod mennesker, men også heste, hunde og katte hører til målgruppen.

"Vis mig dit dyr, så skal jeg vise dig, hvordan du er og hvordan du har det", smiler Luna Glavind.

Heste, hunde og katte

Luna Glavind har mest arbejdet med heste, men også hunde- og katteejere har opsøgt hende med diverse problematikker. Nogle gange tager hun ud til kunderne, andre gange behandler hun via et foto.

"Hvis vi vil, kan vi tale med dyrene. Vi har jo telepatien med fra fødslen, og alle kan genlære telepati. Jeg taler med dyret og hører, hvad det vil fortælle om dets hjem og ejer."

Luna Glavind understreger, at livet handler om udvikling, og dyr er netop en fantastisk makker til at få fokus på det stof, som dyreejeren har brug for at arbejde med.

Lucasz Razz Willemoes giver som eksempel forløbet for et par år siden med en smuk Palmino-vallak (hest) på 11 år, der havde så store smerter, at den måtte stå op og sove. Ejerens dyrlæge kunne kun anbefale aflivning, og ejeren efterlyste derfor som en sidste mulighed én, der kunne snakke med hesten, inden det skulle ske.

"Da jeg besøgte hesten, havde den virkelig smerter, og den var stiv overalt."

Luna Glavind fik fortalt af hesten, at den havde ondt i lænden og var stresset over ejerens bekymring for den.

"Faktisk er bekymring en enormt invaliderende energi. Det viste sig, at ejeren selv havde tre diskusprolapser, og de havde sat sig som smerter i lænden hos hesten."

Luna Glavind healede hesten, talte med ejeren om hendes bekymringer og hendes egne fysiske og psykiske konstitution.

"Ejeren lærte at meditere og fik fjernhealing. 31 dage senere var hun ude at ride på hesten, og både hest og ejer har det fint i dag."

Publiceret 01 November 2018 10:30

SENESTE TV