Budgetforlig:

På vej mod 70.000 borgere i det rigtige tempo

Flere borgere i kommunen er godt på langt sigt, men giver udfordringer på kort sigt

Af
Grethe Bo Madsen

For et år siden var det solskin og ren barneleg for byrødderne at lægge budgettet for de kommende år. Sådan er det ikke i år.

Nu er der sorte skyer i horisonten. Alligevel kunne alle otte partier i Skanderborg Byråd i sidste uge bleve enige om et budget for 2019.

Et budget, der ikke er et decideret sparebudget, men alligevel er et udtryk for det pres, kommunen oplever i kølvandet på de mange nye borgere i kommunen.

Befolkningsvæksten giver rynker i panden

"Jeg glæder mig over, at vi har fået landet et fornuftigt budget sammen på en god måde. Det er vigtigt, fordi vi sammen skal udleve det i fællesskab over de næste år," siger borgmester Jørgen Gaarde (S)

"Baggrunden for de udfordringer, vi oplever lige nu er, at Skanderborg er et eftertragtet sted at bo, og vi derfor oplever en stor befolkningstilvækst. Det har en positiv indvirkning på kommunens økonomiske udvikling på langt sigt, men på kort sigt giver det udfordringer for økonomien, særligt på skole-, dagtilbudsområdet. Dertil kommer, at statens snævre rammer for anlægsinvesteringer presser vækstkommuner som Skanderborg, fordi vi har brug for at investere for at rumme de nye familier, der kommer her til," konstaterer han.

Anlæg for 590 mio. kr.

Samlet er der sat 590 mio. kr. af til anlægsinvesteringer fra 2019-2021.

Heraf er 260 mio. kr. øremærket til udbygning of forbedringer på skoleområdet.

De skal blandt andet gå til det indledende arbejde med en ny skole i Hørning samt til at tilpasse kapaciteten på Højboskolen.

Desuden er der afsat 122 mio. kr. over fire år til renovering og tilpasning af andre skolebygninger i kommunen

På dagtilbudsområdet er der over de næste fire år afsat 62,7 mio. kr. til renovering af bygninger samt færdiggørelsen af et nyt børnehus i Skanderborg.

Omprioriteringer på drift

I forhold til 2018 er kommunens driftsbudget udvidet med 44 mio. kr.

Driftsbudgettet byder samtidig på en række omprioriteringer.

Bæredygtighed og grøn omstilling er partierne enige om her at opprioritere og her øges budgettet med 950.000 kr. om året fra 2019 og frem. Desuden er der sat 200.000 kr. af over de næste tre år til at øge biodiversiteten i kommunens skove.

Partierne er også blevet enige om at sætte 3 mio. kr. af i 2019 og 5,2 mio. kr. fra 2020 og frem til at finde løsninger for den samlede kollektive trafik. Det er blevet aktuelt, efter Region Midtjylland har besluttet at nedlægge busruter i blandt andet Skanderborg.

Byrødderne understreger dog, at den kommunale indsats aldrig kan nå samme niveau som det, regionen hidtil har udbudt.

Også i de kommende år vil byrådet sætte penge af, så kommunens borgere kan modtage intravenøs behandling i egent hjem fremfor på et sygehus. Den post er der sat 2,1 mio. kr. af til i budgettet. En opgave, som byrødderne dog er enige om burde høre til hos Region Midtjylland. Ligeledes er der sat 0,5 mio. kr. af til at fortsætte ordningen med psykiatribrobyggere, som skal tage hånd om psykiatriske patienter og lette overgangen fra psykiatrisk hospital til eget hjem.

Her skal der spares

For at få plads i driftsbudgettet til omprioriteringerne, er der skåret til andre steder.

Det betyder blandt andet at en række priser og puljer nedlægges. Det går blandt andet ud over Arkitekturprisen, der bliver nedlagt, mens Talentpuljen reduceres.

Samtidig videreføres det årlige effektiviseringskrav med en halv procent i 2019 og en kvart procent årligt i 2020-2022 med.

Det gik alligevel ikke så godt i valg-året

At årets budget var mere problematisk end forventet, har Venstres Jens Szabo et par kommentarer til.

"Skanderborg Kommune stod alligevel ikke i så stærk en position i forbindelse med budgetlægningen sidste år, som borgmesteren gentagne gange forsikrede i sidste års budgetproces. et år, hvor der samtidig var valgår. Budgetlægningen har derfor i år været noget vanskeligere end forventet," siger han og fortsætter:

"Alligevel er det er et langt stykke hen ad vejen lykkedes Venstre at afbøde store besparelser på de borgernære velfærdsydelser, som børnepasning, skoleområdet, ældre og handicappede. Og det er lykkedes at give anlægsinvesteringerne et mindre løft. Der er dog fortsat et stykke op til landsgennemsnittet."

Ifølge Jens Szabo har det for Venstre især været vigtig at partiets opråb om en udarbejdelse af en helhedsplan for Hørning nu bliver indfriet, og at den nye skole i Hørning opføres som et leasing-projekt via Kommune-Kredit. En model, han fortæller, er blevet til på baggrund af et forslag fra Venstre.

Ingen roser uden torne

Dansk Folkepartis Martin Frausing Poulsen har generelt kun positivt at sige om budgettet og glæder sig over, at der blev bremset op for udlicitering på ældreområdet, og at ældreområdet generelt er kommet nådigt gennem årets budgetudfordringer.

"Men den helt store torn er det tværgående effektiviseringskrav. På den ene side, synes jeg ikke vi som politikere tager ansvaret på os og peger på de områder, der skal holde for. På den anden side så skal besparelserne findes. Så valget stod mellem pest eller kolera. Vi valgte at støtte op om den kvarte procents effektivisering som en form for damage control," konstaterer han.

Samtidig peger han på det urimelige i, at regionens opgaver væltes over på kommunerne.

Skuffet over regionen

"Som kommunalpolitiker skammer jeg mig over regionen,og at vi i det kommunale budget skal finde penge til at opretholde regionale opgaver. Borgerne skal ikke lide under regionens manglende dømmekraft, og derfor er DF gået med til at finde penge til blandt andet kollektiv trafik. Jeg synes, regionerne har udspillet deres rolle," understreger han.

Skuffet over regionen er også de Radikales Tage Nielsen.

"Det kan ikke være rigtigt, at vi skal ind og dække af for regionen. Det er jeg skuffet over," siger han, der heller ikke er begejstret for effektiviseringskravet.

"Vi kan godt se skriften på væggen, og at det er nødvendigt, hvis vi skal få bundlinjen til at hænge sammen. Så vi kan leve med den kvarte procent, men det er ikke vores livret. Til gengæld er det rigtig godt, at vi nu kan gøre noget for at få opprioriteret bygningsvedligeholdelsen og at leasing-modellen har gjort det muligt at udvide skolekapaciteten i Hørning."

Tage Nielsen glæder sig også over, at der også er fundet penge til at støtte op om Sløngeldagene og at der gives et bidrag til en flytning af Munkekroen til Vestermølle.

Fem mio. til cykelstier

Også SF's Claus Leick var glad for de afsatte midler til bygningsvedligeholdelse.

"Det har været lidt sådan, at vi nærmest kun havde muskler til at investere i nye bygninger. Nu kan vi styrre lidt mere, og vores forsømte bygninger kan få et løft," siger han.

Han glæder sig samtidig over en ny to-årig pulje til landsbyprojekter, yderligere fem mio. kr. til etablering af cykelstier samt den nye administrative enhed, der der skal arbejde med grøn omstilling.

Skattelettelser ikke i spil

Skattelettelser var ikke på noget tidspunkt på dagsordenen, og det ærgrer de Konservatives enelige medlem af byrådet, Thomas Cordtz.

Han måtte konstatere, at selv om Konservative mener at kunne pege på mulige veje til skattelettelser uden samtidig at sætter kernevelfærd over styr, så var det ikke en dagsorden, de andre partier var interesserede i.

"Vi er reelt det eneste parti, der har ønsket at sætte den sagsorden," indrømmer han, der også peger på flere andre tidsler i budgetforløbet.

"Vi kunne have ønsket os en mere åben proces. Store dele af budgettet var på forhånd aftalt af flertalsgruppen, og derfor her der i perioder mest af alt været tale om en budget orientering snarere end reelle forhandlinger. Det Konservative Folkeparti er overordnet set uenige i retningen, der fortsat sættes. Der bruges fortsat for mange penge på at holde skibet Skanderborg kommune sejlende: 3,4 mia. kr. voksende til 3,5 mia. kr. Det har vi ikke råd til i længden," mener Thomas Cordtz, der trods alt er glad for at handicapområdet bliver løftet med yderligere 12,2 mio. kr. i 2019 og at det lykkedes at fastholde bidragene til både ErhvervSkanderborg og VisitSkanderborg i 2019.

Biodiversitet og landsbydemokrati

Skattestigninger kunne Enhedslistens Maria Temponeras godt have tænkt sig i det, hun kalder en kommune fyldt med mennesker, der tjener mange penge.

"At man ikke skulle kunne hæve skatten netop her, er et vilkår, det som socialist er svært at arbejde under," konstaterer hun med et grin og understreger samtidig, at hun er glad for den grønne satsning, kommunen nu tager initiativ til.

"Klimaet har længe hængt lidt, nu bliver det opprioriteret og vi får det personale, der gør det muligt at følge det strategispor. Det er også glædeligt, at der er plads til et fint lille projekt om biodiversitet," siger hun.

Maria Temponeras fremhæver også den nye landsbypuljes betydning for lokaldemokratiet.

"Landsbyerne kan søge puljen til at gøre nogle af de ting, de synes er de vigtigste for deres lokalsamfund. Det er en slags borgerbudgetter, og vi i Enhedslisten håber det er starten på meget mere lokal selvforvaltning."

Grønt og socialt aftryk

Mira Issa Block, Alternativets byrådsmedlem, har helt fra starten af sin byrådstid lovet, at være en stemme for de udsatte og det grønne.

"Jeg synes, Alternativet har fået sat et grønt og socialt retfærdigt aftryk," siger hun, der gik til budgetforhandlingerne med to klare prioriteter: En mere grøn og demokratisk kommune og en kommunen hvor alle er med - også de udsatte.

"Det synes jeg er lykkedes meget godt, dels med opprioriteringen af klimaet og projektet med biodiversitet. Men der er også kommet vigtige penge til blandt andet fritidspas til udsatte familiers børn, et øget budget på psykiatri og handicap, akut døgnplads på psykiatriområdet, samt en fortsættelse af ordningen med psykiatrisk brobygger," understreger hun.

En sag kom hun ikke igennem med i år: "Jeg håber, vi til næste års budgetforhandlinger har fået nedsat et udsatteråd, som kan kvalificere budgettet med nye budgetforslag, der sikrer, vi har en kommune hvor alle er med."

Publiceret 26 September 2018 11:45

SENESTE TV