Malou og Naja tog imod en gang ansigtsmaling, som bare var et af de mange tilbud i 'Det vilde døgn'. Pressefoto

Malou og Naja tog imod en gang ansigtsmaling, som bare var et af de mange tilbud i 'Det vilde døgn'. Pressefoto

Viiiiiildt døgn i Hørning

Alle hallerne i Hørning Idrætscenter blev taget i brug til tumlerier, da juniorklubben tog 269 børn med til et vildt døgn

Hørning juniorklub havde lejet alle hallerne i Hørning Idrætscenter, da man for nylig for andet år i træk arrangerede 'Det vilde døgn'.

Med hjælp fra de lokale idrætsforeninger, to håndfulde frivillige, timeløns-ansatte købt ind til lejligheden, de fleste af klubbens 7.-klasses børn og juniorklubbens faste personale - alle iført T-shirt med 'Det vilde døgn' trykt på ryggen, havde arrangementet 269 glade børn i alderen 10-14 år, som tonsede rundt i de forskellige haller.

Dybet var fyldt op med hoppeborge, idrætsforeningerne kom på skift og lavede aktiviteter med børnene, der blev tilbudt springgymnastik, bordtennis, floorball, håndbold, fodbold, minigolf.

Der blev også tilbudt fire timers lasergame i hal 2 og bagefter natminton med selvlysende fjerbolde, der var massage, fodbad, yoga, ansigtsmaling, tatoveringer og japansk spåmand. Hele natten kørte der aktiviteter, og så var der natbiograf, hvor der blev vist film for målgruppen.

Trapezen var lavet om til soverum, for de børn som gerne ville sove.

Dragterne til sumobrydning blev flittigt brugt natten igennem.

Dragterne til sumobrydning blev flittigt brugt natten igennem.

Cafeen holdt natåbent

Juniorklubben havde allieret sig med Klaus fra sportscaféen som holdt åben det meste af natten, så børnene havde mulighed for at købe mad, drikkelse og snolde.

Fredag formiddag var Åskolen, dagplejen og børnehaverne inviteret til at komme og benytte hoppeborgene, og over middag kom sfo Højbo med en stor flok børn, som lige nåede at hoppe i halvanden time, inden klubbens egne børn kom fra skole og indtog lokalerne. I alt var der omkring 700 børn igennem de forskellige hoppeborge.

I hal 2 var der lasergame - her er det Christian, Jacob, Anton og Mathais, der er væbnet til tænderne. Pressefoto

I hal 2 var der lasergame - her er det Christian, Jacob, Anton og Mathais, der er væbnet til tænderne. Pressefoto

Alle børnene havde fået festival-armbånd på, og formålet med arrangementet var både at give klubbens børn en ordentlig en på opleveren og styrke fællesskabet i klubben og at styrke relationerne på kryds og tværs af alder, skoler og køn.

Succesen gentages i 2019

Alt i alt en stor succesoplevelse for både børn og voksne, konkluderer Hørning Juniorklub i en pressemeddelelse. Man har da også allerede sat datoen for 'Det vilde døgn' 2019, som bliver 23.-24. august.

jesl

Bumberballs var også en populær aktivitet i 'Det vilde døgn'.

Bumberballs var også en populær aktivitet i 'Det vilde døgn'.

Publiceret 13 September 2018 08:00

SENESTE TV