Gratis kram i rigelige og kærlige mængder var også på sundhedsdagens program. En god krammer er nemlig rigtig sund. Foto: Grethe Bo

Gratis kram i rigelige og kærlige mængder var også på sundhedsdagens program. En god krammer er nemlig rigtig sund. Foto: Grethe Bo

Supersund på Fælleden: Gratis krammer, virtual reality dykning og gode råd til sexlivet

Sundere livsstil uden løftede pegefingre, men med masser af grin og sjove metoder. Sådan lød mottoet for 'Frisk på Sundhed', Bostederne Skanderborgs sundhedsdag på Fælleden i sidste uge

Af
Grethe Bo Madsen

Få en gratis krammetur, tag på dykning med virtual reality-briller eller snup en powernap i en lækker sækkestol. Anderledes sundhedstilbud var der masser af, da Bostederne Skanderborg i sidste uge samlede sine godt 300 lettere udviklingshæmmede brugere fra bosteder og aktivitetstilbud fra hele kommunen til en anderledes sundhedsdag på Fælleden under overskriften 'Frisk på sundhed'.

Skanderborg Kommune har haft de seneste tre år haft fokus på Sundhed, og det har Bostederne Skanderborg derfor også.

Sundhedsdagen skulle blandt andet præsentere de sundhedsfremmende aktiviteter, der allerede eksisterer i de forskellige afdelinger, men også gøre opmærksom på andre sundhedstiltag end de allermest oplagte - heraf flere med garanti for et godt grin og en sjov oplevelse.

Udeholdet fra Firgårde ved Ry deltog i sundhedsdagen, blandt andet med konkurrencer i at slå søm i en træstamme. Foto: Grethe Bo

Udeholdet fra Firgårde ved Ry deltog i sundhedsdagen, blandt andet med konkurrencer i at slå søm i en træstamme. Foto: Grethe Bo

Lavere levealder

”Generelt er det sådan, at sundheden blandt vores brugere, er lav. De har en lavere levealder end gennemsnittet og mange har en ringe forståelse af vigtigheden af en sund levevis. Det skal de hjælpes til og gerne sammen med andre ligestillede,” fortæller Svend Lindgaard Olesen, der er leder af Bostederne Skanderborg.

”Vi vil gerne støtte dem til at gøre noget for deres sundhed, og derfor vil vi med sundhedsdagen forsøge at skabe nogle nye interessefællesskaber centreret omkring sundhed, hvor de med pædagogisk støtte møder andre med samme interesser,” forklarer han.

”På sundhedsdagen har vi vist dem forskellige muligheder, der kan være med til at give dem et sundere liv.”

Ifølge Svend Lindgaard Olesen hjælper det nemlig ikke med løftede pegefingre overfor den målgruppe.

”Vil vi nå vores brugere, så er vi nødt til at arbejde med deres motivation og give dem anerkendelse,” siger han.

Og blandt andet derfor bød Sundhedsdagen på masser af eksempler på muligheder, der både er sjove, sunde og sociale.

Socialpædagogerne og seksualvejlederne ved Bostederne Skanderborg, Lotte Bogdahn og Tobias Nielsen, stillede op på Fælleden med et tilbud om massage samt gode råd til sexlivet. Foto: Grethe Bo

Socialpædagogerne og seksualvejlederne ved Bostederne Skanderborg, Lotte Bogdahn og Tobias Nielsen, stillede op på Fælleden med et tilbud om massage samt gode råd til sexlivet. Foto: Grethe Bo

Få stillet hud-sulten

Et af de tilbud, der havde den længste kø, da UgeBladet var forbi, var standen med seksualvejledning, hvor socialpædagogerne og seksualvejlederne Tobias Nielsen og Lotte Bogdahn - iført hårbånd med struttende tissemænd - tilbød at stille hud-sulten.

"Nærvær, berøring, massage, knus og kram har en stor betydning for, hvordan du har det. Hudsult opstår, når du ikke får berøring. Derfor har vi en massagebriks med i dag og tilbyder massage. Vi har forskellige ting med, der kan bruges til at give massage, men vi giver også gerne gode råd til sexlivet," forklarer Tobias, mens Lotte, der er i gang med at give massage, nikker med hårbåndet.

Bodil har haft lille Johanne i godt halvandet år, og reborn baby-dukken har ændret hendes liv. HUn har fået mange nye venner og føler sig ikke længere ensom. Foto: Grethe Bo

Bodil har haft lille Johanne i godt halvandet år, og reborn baby-dukken har ændret hendes liv. HUn har fået mange nye venner og føler sig ikke længere ensom. Foto: Grethe Bo

Babydukker ændrer alt

Et par stande længere henne sidder Bodil og vugger sin baby, Johanne. Johanne er en såkaldt reborn baby-dukke, og utrolig livagtig.

"Jeg har haft hende i halvandet år, og jeg er simpelthen så glad for hende. Jeg far mange smil og er blevet meget gladere. Jeg tager hende med næsten hver gang, jeg er på tur. Og så får jeg jo også meget mere frisk luft og motion," fortæller Bodil, der gerne lader andre holde Johanne.

Bodil har selv kunnet bestemme flere ting, da hendes dukke blev bestilt. Blandt andet har Johanne fået samme øjenfarve som Bodil, ligesom hendes hår har et rødligt skær ligesom Bodils.

Reborn baby-dukken har betydet, at Bodil ikke længere føler sig ensom.

"Jeg har fået flere venner, og snakker også mere med fremmede, jeg møder, når jeg er ude og gå med barnevognen."

Og måske allervigtigst, så er Johanne med til at give Bodil følelsen af at være mere lige med andre.

"Jeg har savnet at være mor. Med Johanne får jeg opfyldt den følelse, og jeg er rigtig stolt af hende."

Et godt kast efterfulgt af lyden af smadrede tallerkner. Stenkast var et populært indslag på Bostederne Skanderborgs sundhedsdag. Foto: Grtehe Bo

Et godt kast efterfulgt af lyden af smadrede tallerkner. Stenkast var et populært indslag på Bostederne Skanderborgs sundhedsdag. Foto: Grtehe Bo

Publiceret 11 September 2018 11:45

SENESTE TV