Western-stemning på Firgårdes prærie. Udeholdet og en håndfuld frivillige skabte for fjerde år i træk et autentisk westernmiljø med potentiale til at blive en årlig tilbagevendende Western-festival. Foto: Per Bille

Western-stemning på Firgårdes prærie. Udeholdet og en håndfuld frivillige skabte for fjerde år i træk et autentisk westernmiljø med potentiale til at blive en årlig tilbagevendende Western-festival. Foto: Per Bille

Westerndag på prærien ved Firgårde

Lørdag var der mulighed for at opleve en anderledes arbejdsplads, da Udeholdet inviterede indenfor i Dover City

Af
Grethe Bo Madsen

Midt på prærien lidt uden for Ry kunne man lørdag besøge westernbyen 'Dover City'. Byen er gennem de seneste uger bygget op af Udeholdet, der er en beskyttet arbejdsplads for voksne med udviklingshandicap og en del af Skanderborg Aktivitetscenter.

Dover City Westernbyen bød blandt andet på egen saloon, købmandsbutik, bank, et muntert køkken samt et skydetelt, mulighed for bueskydning og et westerntog, der kørte de besøgende en rundtur i westernbyen.

Bandet Hitpatruljen, der i 2013 vandt Handicap Melodi Grandprix, sørgede for den musikalsk underholdning.

Det er fjerde år i træk, at Udeholdet inviterer indenfor, så naboer, venner og familie kan se, hvad der foregår hos Udeholdet. Stedet danner til hverdag rammerne om træværksted, smedje og gartneri, og Udeholdet har blandt andet en vejbod, hvor forbipasserende kan købe kartofler og andre grønsager fra gartneriet.

Publiceret 10 September 2018 14:00

SENESTE TV