Guldsmed Lone Nielsen, indehaver af Luna i Ry, har sammen med Museum Skanderborg designet den nye smykkeserie. Foto: Per Bille

Guldsmed Lone Nielsen, indehaver af Luna i Ry, har sammen med Museum Skanderborg designet den nye smykkeserie. Foto: Per Bille

Guldsmed fra Ry skaber unik smykkeserie inspireret af fund fra vikingegraven i Fregerslev

Lone Nielsen fra Ry har genskabt vikingesmykke - nu indgår det i en ny unik smykkeserie

Af
Grethe Bo Madsen

ry Guldsmed Lone Nielsen, indehaver af Luna i Ry, debutterer på fredag med en ny smykkeserie inspireret af et smukt korsformet spænde, som arkæologerne fra Museum Skanderborg sidste år fandt i vikingegraven i Fregerslev.

"Vi er meget stolte over at have fået lov til at lave dette historiske smykke. Udviklingen er sket i tæt samarbejde med Museum Skanderborg. Først har vi tegnet spændet på i 3D. derefter har vi lavet støbeforme og støbt i sølv, hvorefter det er forgyldt. Det skal være et gyldent smykke, så tæt på originalen som vi overhovedet kan komme," fortæller Lone Nielsen.

Serien består af en broche, et vedhæng i to størrelser, et armbånd og ørestikker. Smykkerne kan også på bestilling laves i nummererede udgaver i massiv 18 kt. guld. Foto: Per Bille

Serien består af en broche, et vedhæng i to størrelser, et armbånd og ørestikker. Smykkerne kan også på bestilling laves i nummererede udgaver i massiv 18 kt. guld. Foto: Per Bille

Spændet har oprindeligtværet en del af vikingehestens hovedtøj.

Smykkeserien får premiere i morgen aften, når eSCAPE alias Museum Skanderborg, VisitSkanderborg og Kunstråd Skanderborg afholder eventen 'TIDENS SPOR – Vikingen fra Fregerslev' ved vikingegraven på Vestergårds Alle i Hørning , og smykkerne vil herefter kunne købes både på museet i Adelgade og hos Luna Sølv og Guld.

Selve fremstillingen af smykkerne er lagt i hænderne på Marianne Mølgaard, smykkemærket TuaMea, Joy of Memories, som laver unikke smykker med tilknytning til bestemte steder, hændelser og oplevelser. Materialerne er Sterling sølv der er forgyldt med 18 kt. guld, samt et antal nummererede i massiv 18 kt. guld.

Sådan så spændet ud, som blev fundet i Fregerslev-vikingens grav. Arkivfoto: Museum Skanderborg

Sådan så spændet ud, som blev fundet i Fregerslev-vikingens grav. Arkivfoto: Museum Skanderborg

Publiceret 30 August 2018 11:00