Ifølge elevrådsformand, Robert Ladefoged Laursen, var opbakning til fusionen noget nær 100 procent blandt eleverne på SCU. Arkivfoto

Ifølge elevrådsformand, Robert Ladefoged Laursen, var opbakning til fusionen noget nær 100 procent blandt eleverne på SCU. Arkivfoto

Skuffede elever på SCU: "Vi troede på den vision"

På SCU har både lærere og elever svært ved at se argumenterne, der taler imod fusionen

Af
Grethe Bo Madsen

højvangen På Skanderborg- Odder Center for Uddannelse (SCU) var skuffelsen stor ovenpå afstemningen i sidste uge. Her er bøde lærere og elever enige om, at en fusion havde været den oplagte fremtidssikring.

"Fra lærernes side er det med beklagelser, at vi må konstaterer, at fusionen ikke bliver til noget," siger lektor og bestyrelsesmedlem Torbjørn Skjernov.

"Vi har kunnet se rigtig mange fordel i at slå pjalterne sammen med Skanderborg Gymnasium. Vi troede på den vision, som bestyrelsen på begge institutioner i fællesskab har formuleret om at skabe en stærkere lokalt ledet uddannelsesinstitution for Skanderborgs unge på Campus," forklarer han.

"Det faglige miljø er stærkt på begge institutioner, men uddannelsessektoren er presset udefra af politiske tiltage. Omprioriteringsbidraget med to procents årlige besparelser vil blive en udfordring. OG vi kan jo også se, hvad der sker andre steder, hvor større skoler sluger mindre skoler."

Ifølge Torbjørn Skjernov betød det rigtig meget blandt hans kolleger på SCU, at få skabt en stærkt lokalt ledet uddannelsesinstitution.

"Vi må arbejde videre alene nu, men det er ærgerligt, det ikke lykkedes at få skabt enighed om fusionen. Vi kunne se mange gode argumenter for at fusionere, ja, det er faktisk svært for os at finde de argumenter, som går imod," siger han.

"For os medarbejdere havde det vært godt, om vi kunne få de unge mennesker ind på den rettet plads og tilbyde dem et godt og stærkt, lokalt ledet uddannelsesmiljø med masser af vare på hylderne og med én indgang i stedet for som nu, at vi skal ud og konkurrere om de unge."

Spørgsmålet om jobsikkerhed har også spillet en rolle for lærerne.

"Det er lettere at finde besparelser, når man er en større enhed. Der er alt andet lige en større grad af jobsikkerhed i en større institution. Det har vejet tungt for kollegerne," konstaterer Torbjørn Skjernov.

"Nå, I vil ikke os..."

"Øv, var nok vores første reaktion," fortæller elevrådsformand på SCU og bestyrelsesmedlem Robert Ladefoged Lauersen.

"Vi kunne se alle fordelene og synes, det var nogle rigtig gode tanker. Vi kunne godt se, at en fusion gav god mening, og vi er nok stadig noget overraskede over, at bestyrelsen på Skanderborg Gymnasium stemte nej. Hos os var der 100 procents enighed om at sige ja," forklarer han.

Blandt eleverne på SCU var der derfor lidt mixed feelings dagen derpå.

"Jeg tror, der var flere som tænkte: 'Nå, I vil ikke være sammen med os, hvorfor nu ikke det, har I noget imod os,' men på den anden side, så er der stadig et Campus, der skal drives, og fusion eller ej, så skal Campus jo være et velfungerende sted, og vi har allerede mange områder, hvor vi samarbejder, og det vil vi selvfølgelig også gøre i fremtiden," mener han.

"I Ungdomsrådet, som jeg også er formand for, ser vi helst, at vi unge kan med hinanden her på Campus. Det kan være besværligt at kommunikere på tværs, og det havde været lettere, hvis vi var fusioneret, men vi finder jo ud af det alligevel. Vi har et Campusråd, og har haft en Campusfest, og der er gode takter."

Ifølge Robert Ladefoged Lauersen undrer det eleverne på SCU, at eleverne på Skanderborg Gymnasium erurolige for at miste deres kultur.

"Mange har givet udtryk for, at de godt kan forstå, at gymnasiet har en særlig kultur, som de gerne vil bevare. Det, der undrer, er, at den kultur ikke er stærk nok til at åbne op for andre. Det er ikke et spørgsmål om at ville fjerne noget og erstatte det med noget andet. Det handler om, at man godt kan supplere. Vi vil i hvert fald gerne være legekammerater."

Publiceret 27 August 2018 13:00