Aurqa var i aktion på Sherwood søndag eftermiddag

Aurqa var i aktion på Sherwood søndag eftermiddag

Aura var en solstråle i regnen

Aura leverede god stemning og hygge til en trængende bøgeskov søndag eftermiddag

Af
Mathias Sonne

Selvom regnen silede ned ved Sherwood scenen søndag eftermiddag, formåede Aura stadig at levere en meget hyggelig og stemningsfyldt koncert. Modsat mange andre kunstnere fokuserede Aura ikke på at spille så højt som muligt, men havde i stedet nærvær som det helt store fokus.

Alt fra børnefamilier til unge mænd var mødt op for at være i selskab med Aura, og selvom de mange fremmødte blev lidt våde i regnen, kom der nærmest flere og flere for hvert nummer, der blev spillet.

Også selvom, at der var lidt tekniske udfordringer på nummeret ’Friends’, havde det ingen betydning, da publikum bare overtog, idet de sang hele omkvædet og klappede i takt. Det var netop under seancer som disse, at det virkelig kunne mærkes, at Aura har en meget bred appel, da både børne og voksenstemmer kunne høres klart i den våde bøgeskov.

Afslutningsvis blev der gået all in på nærværet, da Aura tog en gåtur ud blandt publikum og tilbage igen til nummeret ’Geronimo’, til stor begejstring for de fremmødte. Og efter et stille og roligt ekstranummer gik Aura af scenen efter at have givet en lille smule lys til den ellers grå og våde dag.

Aura tog sig en tur blandt publikum på Sherwood.

Aura tog sig en tur blandt publikum på Sherwood.

Publiceret 13 August 2018 20:00

SENESTE TV