Smukby-himlen er nu på plads over Adelgade

Midtbyen i Skanderborg fejrer festival-ugen med fem dage med musik og teater

Af
Jørgen Bollerup Hansen

I sidste uge kom udsmykningen op over Adelgade, som signalerer, at der snart et Smukby, og dermed Skanderborg Festival.

Som sidste år fejrer midtbyen festivalugen med en masse aktivitet fra tirsdag til lørdag i uge 32 fra 7-11 august.

Tirsdag kl. 13-17 sørger Kulturskolen for musik på Kulturtorvet.

Onsdag kl. 12 optræder Mika og Tobias foran Bloms med sange for børn. Kl. 15 og 17 optræder Anders Boldsen samme sted.

Torsdag kommer dukketeatret Svantevit kl. 11, og kl. 13 vender Lune Carlsen tilbage på scenen ved Vinoble.

Fredag kl. 12-16 er der Børnefandango på Kulturtorvet med Mek Pek's Abe Show, Katrine Bille og Band, Mikkel Rugholm og Anna Spejlæg og Sangkufferten.

Fredag kl. 12 er der desuden hygge og jam ved Bloms.

Lørdag kl. 11 er der fællessang fra Højskolesangbogen på Kulturtorvet.

Kl. 12-16 er der igen Børnefandango på Kulturtorvet, nu med Henning Nielsen fra 'Danmark har Talent', Wickmanns Børneshow, Ray Ray og et stort MGP-show

Publiceret 16 July 2018 06:00

SENESTE TV

Debat: Støt op!

Det kan godt være, at det er som at slå i en dyne, men alligevel er det meget vigtigt at møde op, når der indkaldes til borgermøde vedr. Regionens besparelse på busserne. I hvert fald vil vi i Dansk Folkeparti i Skanderborg gøre alt for at støtte op om den 'folkebevægelse', der er ved at opstå imod Region Midts nedlæggelser af buslinjer.

Debat: Kollektiv trafik er ikke kun blå busser

Endnu engang må vi desværre konstatere, at Regionen fralægger sig ethvert ansvar over for os, som ikke er bosat i de store byer. Man har fået skyklapper på, over for den udvikling der sker i landsbyerne. For ikke ret mange dage siden, fremlagde landsbyerne i Skanderborg deres fremtidsplaner for byrådet. Samtlige byer ønskede en udvikling, hvor der bl.a. skulle flytte nye borgere til, for at bevare foreningslivet, butikkerne og skolerne.

I Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Skanderborg er vi meget bekymrede for Regionsrådets beslutning, om at skære ned på den offentlige transport, der i stedet for udvikling, vil fremme afvikling i landområderne.

Så vores opfordring skal være, at så mange borgere som muligt støtter op om de 'folkemøder', der bliver afholdt i den kommende tid, blandt andet i Herskind 22 oktober.