Ideen om privat erhvervsudlejning i den gamle politistation får god modtagelse hos ErhvervSkanderborg.

Ideen om privat erhvervsudlejning i den gamle politistation får god modtagelse hos ErhvervSkanderborg.

Erhvervsformand: God idé med væksthus i byen

Ideen om at udleje den gamle politistation til erhverv bliver godt modtaget

Af
Erland Rasmussen

"Det lyder umiddelbart som en god idé med et privatdrevet erhvervshus."

Sådan lyder kommentaren fra formanden for ErhvervSkanderborg, direktør Morten Kohsel, Kohsel Elektronik A/S, Hørning, til planerne om at indrette den gamle politistation i Adelgade i Skanderborg til erhvervsudlejning.

Det er Damgaard Ejendomme A/S, der netop har købt den historiske ejendom af staten. I den forbindelse lancerede direktør Finn Damgaard planer om at etablere Skanderborg Væksthus, hvor flere virksomheder lejer kontorer og deles om fællesfaciliteter som kantine, toiletter og møderum.

Morten Kohsel bekræfter, at der er godt gang i erhvervslivet i hele Skanderborg Kommune, og at der derfor godt kan være brug for flere erhvervsjendomme.

"Jeg tror ikke, at der er så mange kvadratmetre erhvervslejemål i dag. Og det er i hvert fald altid en god ide at lave noget erhvervsleje for små og mindre iværksættervirksomheder," siger han og tilføjer, at den centrale placering i midtbyen sikkert også vil kunne tiltrække eksempelvis ingeniører og akademikere.

Publiceret 09 July 2018 11:45

SENESTE TV