Det store publikum trak indendørs ved lørdagens markedsdag. Privatfoto

Det store publikum trak indendørs ved lørdagens markedsdag. Privatfoto

Stemning og regn på Vester Mølle

Skanderborg Der kom både regn og mange gæster til årets store Vestermølle Marked i den forgangne weekend.

"Det er glædeligt, så mange trods regnen kom og støttede markedet," siger Ulla Lynge Hansen fra arrangørerne.

Opstillingen at stande og telte fra morgenstunden var god, og ved åbningen af markedet blæste Jagthornene start.

I laden var der mange flotte kunststande, og her var fyldt. I møllehuset var trængslen også stor, og ligeledes ved stenhuggerne dagen igennem. Ude kom paraplyerne og regntøjet frem.

"Overalt var stemningen god. Standfolkene tog det med godt humør. Gæsterne tog det med godt humør. Regnen kunne ingen gøre ved. Men det med at sidde og give sig ekstra god tid var sværere, og de udendørs spiseborde med de rødternede duge stod tomme, og man trak i stedet ind i Ridderstuen og andre lokaler," siger Ulle Lynge Hansen.

Hos de udendørs stande havde de fleste pavilloner, og gæsterne trak ind under teltdugen, andre stande måtte lægge plast over deres ting og vise frem under paraplyer.

Våde hunde var stadig dygtige og viste deres lydighed i det planlagte show. Og våde kaniner hoppede stadig rundt, og deres ejere var ivrige efter, at det var deres kanin, der vandt.

En stor brandbil kom med blå blink ned af møllevejen og fandt om til søen, hvor den store brandbil kunne blive beundret. Kammerkoret trak ind i Riddersalen, og deres toner blev ekstra forstærket af Riddersalens gode akustik til sang.

"Standene talte om godt salg, og kaffeboden og madboden med grillpølser solgte også tilfredsstillende. Det regnede, men det var ikke koldt og humøret var med smil. Markedsgruppen siger tak til alle de seje markedsfolk, der trods vejrmeldinger og regn kom til Vestermølle og gjorde dagen god," siger Ulla Lynge Hansen

boll-

Publiceret 12 June 2018 15:30

SENESTE TV