Ny slagter: Mere plads og bedre præsentation

Thomas Byskov fik god åbning på ny strøgplacering

Af
Erland Rasmussen

Byens hæderkronede slagterforretning, Slagter Byskov, åbnede forleden med en splinterny butik på en ligeså ny beliggenhed i Adelgade.

Slagtermester Thomas Byskov har indrettet butikken i den tidligere Intersport-butik lige ved siden af Bloms.

Salgslokalet har facacevinduer direkte ud mod Adelgade. Alle diske, reoler og skilte er nye, hvorimod maskinerne fra Møllegade har kunnet bruges igen.

Thomas Byskov glæder sig over flytningen til byens strøg. Den blev nødvendig, fordi det tidligere lejemål i Møllegade blev opsagt. Det betød, at Byskov en overgang stod helt uden en ny adresse. Men det lykkedes alligevel at finde en løsning. Nu har slagtermesteren, der er sjette generation, fået en butik, hvor varerne præsenterer sig bedre for kunderne, så de kan se, hvad forretningen formår. Det har altid været en drøm.

Slagter Byskov har fået en meget bedre beliggenhed i Adelgade. Foto: Erland Rasmussen

Slagter Byskov har fået en meget bedre beliggenhed i Adelgade. Foto: Erland Rasmussen

"Vi er glade og tilfredse og kan næsten ikke få armene ned efter en fantastisk åbning. Kunderne har taget fantastisk godt imod os i den nye butik," siger Thomas Byskov.

Publiceret 24 May 2018 13:00

SENESTE TV