DEBAT: Flyt borgermødet om Smukfest og Dyrehaven

Af
Martin Ingemann Kristiansen

Møllegade 22

8660 Skanderborg

Det er rigtig godt, at borgerne i Skanderborg bliver indraget i arbejdet med helhedsplanen for Dyrehaven. Derfor er det positivt, at kommunen indkalder til borgermøde. Men det undrer mig virkelig, at borgermødet skal foregå en fredag eftermiddag fra klokken 15 til 18. Sandsynligheden for et stort fremmøde på et tidspunkt, hvor de fleste travle mennesker stadig er på arbejde eller gerne vil hjem og holde weekend er minimal. Det er ærgerligt, for der er virkelig brug for en lokal borger-indragelse specielt set i lyset af, at det udvalg, som byrådet har nedsat til opgaven slet, ikke er repræsenteret med en lokal valgt politiker.

Hvis man for alvor ønsker det, som man skriver i indbydelsen, at der kommer ”input og ideer fra kommunens borgere” må første forudsætning være, at borgerne har mulighed for at deltage. Det, synes jeg, man skylder borgerne, Dyrehaven og Festivallen.

Min opfordring til Skanderborg Kommune og byrådet skal derfor være, flyt tidspunktet for borgermødet.

Publiceret 23 May 2018 22:02

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV