Fantastisk program til årets Sløngeldage

Kom til Sløngeldage 25. og 26. maj - det bliver sjovt...

Af
Claus Sonne

Festfyrværkeri eller overflødighedshorn. Vælg selv. Begge dele beskriver meget rammende det udvalg af begivenheder, der fyres af i forbindelse med de tilbagevendende Sløngeldage, der i år løber af stablen 25. og 26. maj.

Det hele begynder med en åbningstale holdt af tidligere minister Manu Sareen, der også er kendt for sine bøger, hvor nogle er blevet filmatiserede, om Iqbal Farooq.

På listen over underholdende indslag finder man desuden TV-figuren Onkel Reje, garant for politisk ukorrekthed, Liv Martine og Simone Thorup fra 'Den store Bagedyst' og Sigurd Barret - samt et lokalt ansigt i form af forfatter Kathrine Assels fra Gl. Rye.

Der er også cirkus, ponyridning og sløngelagtige discipliner for børn mellem 4 og 15 - mens 'Café Den blå havkat' serverer rød sodavand, lakridspiber, kaffe, kage og andre usunde lækkerier.

Og meget, meget mere - alt sammen i Ole Lund Kirkegaards ånd. Meget passende, da det var hans 75 års fødselsdag, der i 2015 blev startskuddet til den første Sløngeldag.

Hele programmet kan ses på www.sloengeldage.com

Publiceret 22 May 2018 16:30

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV