Grønt vartegn blev beskåret: Har det desværre ikke alt for godt

Det gamle kastanjetræ på Adelgade har været under kniven

Af
Claus Sonne

Lyden af Adelgade en forårsformiddag blev i onsdags suppleret med lyden af en motorsav - ført af Peder Dich, specialist i træpleje. Og det var netop et træ, det store kastanjetræ ud for det tidligere Hotel Lillebelt, der blev savet i.

"Vi må desværre erkender, at træet ikke har det alt for godt. Man kan vel sige, at det er ved at dø. Derfor har vi foretaget nogle såkaldt sikkerhedsbeskæringer for at forebygge, at mennesker og bygningerne ved træet kommer til skade," forklarede Peder Dich efter at have tilbragt et par timer i det træ, der vel med rette kan betegnes som et vartegn for Skanderborg.

Træet er fra midten af 1800-tallet og blev fredet i 1952. Og 'ufredet' i 1999.

Læs mere om træets historie i næste uges avis.

Publiceret 16 May 2018 20:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV