DEBAT: Ghettoplan, en forkert italesættelse

Af
Susan Kronborg Nielsen

Folketingskandidat Skanderborg – Odder – Samsø

samt hovedbestyrelsesmedlem i Radikale Venstre

Vi debatterer alle ghettoplanen. Men VLAK’s markedsføring af en såkaldt ghettoplan, er en forkert italesættelse af problematikken. Det er ikke en løsning, at blande danskere med såkaldte ’ikke-danskere’.

Ressourcesvage danskere er måske ikke de bedste til at integrere og skal ikke stå tilbage med hele integrationsopgaven.

Det der således reelt er hele øvelsen, efter min mening, er, at når vi vil løfte folk ud af en socialklasse, så skal socialklasserne blandes. Vi skal ligesom i Skanderborg, Odder og Samsø skabe blandede kvarterer.

Det betyder, at villaer skal blandes med rækkehuse og lejligheder. Det kræver også, at der er almene boliger i alle kommuner.

Det helt afgørende moment for mig er således, at løfte folk ud af de socialklasser, hvor mange er ”groet” fast.

Der er nemlig masser af uudnyttet potentiale. Som medlem af Integrationsrådet i Skanderborg, møder jeg mange initiativrige iværksættere. Vi skal bibeholde den iværksætterlyst og fjerne de strukturelle vanskeligheder.

Publiceret 16 May 2018 13:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV