Hjælp os: Sæt ord på vores fælles DNA

UgeBladet Skanderborg fylder 75 år

Af
Grethe Bo Madsen

”Skjønnest dog ved Skanderborg,” skulle H.C. Andersen have sagt under et besøg i Skanderborg i midten af 1800-tallet. Og vi på UgeBladet Skanderborg er fuldstændig enige.

Derfor har vi sat os for i forbindelse med vores 75-års jubilæum at skrive en sang om det særlige DNA, der binder os sammen her i Skanderborg Kommune. Om fællesskabet, om de gode steder, anekdoterne og de fede traditioner. Kort sagt om alt det, vi elsker ved Skanderborg.

Vi har allieret os med musikeren og sangskriveren Anders Graae fra Gl.Rye.

Anders vil gerne have inspiration og input fra så mange som muligt, og derfor spørger vi nu vores læsere, hvad Skanderborg betyder for dig. Skriv til os og fortæl, hvorfor du holder af at bo i vores smukke kommune, om særlige steder du især holder af, og om lokale traditioner eller anekdoter, der betyder noget særligt for dig.

Send det til redaktion @uge-bladet.dk eller skriv på kuponen her på siden, og kom forbi og aflever den til os på vores redaktion i Adelgade 115.

Vi tager imod input frem til og med mandag 23. maj.

Publiceret 14 May 2018 07:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV