Kommunens elever er det bedste i hele Jylland

Karakterer i top på lokale skoler i Skanderborg Kommune, der samtidig også ligger i top-10 for hele Danmark

Af
Af Claus Sonne

Mens politikerne skændes om, hvorvidt læringsmodellen 'Synlig Læring' er en succes eller et ret så dyrt blålys, så kan Torben Steen, chefkonsulent for skoler og specialundervisning i Skanderborg Kommune, konstatere, at kommunens elever klarer sig rigtig godt, når man kigger på karakterer i en ny opgørelse.

 

LÆS OGSÅ: Onlinechat med undervisningsministeren 

 

“Faktisk er vi på det punkt bedst af alle kommuner i Jylland og i top-10 i Danmark,” siger han.

 

Det er ingen hemmelighed, at Torben Steen tror på 'Synlig Læring', som han kalder en platform og en vidensbank, der klæder lærerne på til hverdagen i skolen.

 

“Jeg kan konstatere, at 4 af de 10 kommunerne i landet, hvor eleverne har de højeste karaktergennemsnit, har arbejdet direkte med 'Synlig Læring', mens at yderligere fire andre kommuner i top-10 også har haft berøring med modellen. Og i Skanderborg Kommune har eleverne aldrig før klaret sig så godt som nu,” siger han.

 

Det er dog ikke alt, der på kommunens skoler spiller lige så godt som karaktererne.

 

“Vi kan se, at vi flytter os for lidt, når det gælder elevernes opfattelse af at have medbestemmelse. Så det er vi i dialog med skolerne om,” siger Torben Steen.

Publiceret 22 April 2018 10:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV