Trangen til udvikling og forandring ligger i Smukfests DNA, mener festivalformand Poul Martin Bonde og ordførende direktør Søren Eskildsen.

Trangen til udvikling og forandring ligger i Smukfests DNA, mener festivalformand Poul Martin Bonde og ordførende direktør Søren Eskildsen.

Smukfest skal genopfindes – igen og igen og igen

Festivalmarkedet er under pres af bl.a. flere nye festivaler og dyrere musik. Forandringsvillighed og fleksibilitet bliver nogle af nøgleordene for de kommende års udvikling af Smukfest, fastslår festivalens nye ledelse

Af
Af Henrik Grønvald

JPAarhus.dk

 

Skanderborg Hvis forandring fryder, bliver det en fryd at deltage i Danmarks Smukkeste Festival de kommende år.

 

For der kommer ifølge Skanderborg Festivalklubs nye ledelse, ordførende direktør Søren Eskildsen og formand Poul Martin Bonde, til at ske meget nyt i festivalens tilpasning til nye udfordringer på et mere konkurrencepræget marked og i anvendelsen af Dyrehaven.

 

LÆS OGSÅ: Verdenskendt sexbombe indtager Smukfest

 

Det hele vil ske i form af små og større tilpasninger, men alt sammen bliver til det bedre, forsikrer formand Poul Martin Bonde.

 

”Grundlæggende er det, vi kan, at blive ved med at genopfinde Smukfest.”

 

”Oprindelig var der jo ingenting – ud over nogle, der havde lyst til at få noget til at ske. Og i dag er Smukfest en stor ting – netop på grund af trangen til at forandre. Det ligger simpelthen i festivalens dna,” siger Poul Martin Bonde og fortsætter:

 

LÆS OGSÅ: Festival vil en bred dialog

 

”Den festival, vi lavede i 1997, var markant anderledes end den, vi lavede i 2017, og i 2027 vil der også være sket rigtig meget. Udvikling er helt nødvendigt for hele tiden at kunne fastholde og tiltrække et nyt publikum.”

Da Walther var dreng

Poul Martin Bonde har været en del af Smukfest så længe, at han nærmest kan huske, da festivalens maskot, skovtrolden Walther, var dreng. Han har blandt andet i en årrække været festivalens talsmand, og han har været formand, siden den daværende formand Claus Visbye i fjor trådte tilbage og blev direktør hos Horsens & Friends.

 

Hans nye makker i ledelsen, ordførende direktør Søren Eskildsen, er lige fyldt 40 og er dermed nærmest jævnaldrende med festivalen, der kan fejre 40-års jubilæum næste år.

 

Søren Eskildsen kom første gang på festivalen i 1997 og blev få år senere frivillig medarbejder.

 

Vi sidder i et hjørnekontor på 1. sal i foreningens hovedkvarter Føla på Birkevej – med udsigt til et græsområde. Netop her indledte Søren Eskildsen sin karriere som campingvagt i 2000. Et par år senere fik han lidt mere ledelsesansvar, og for fire år siden blev han en del af ledelsen med ansvar for sikkerheden.

 

”Jeg har følt mig draget af foretagendet. Det kan noget særligt. Det er fantastisk at hvile på et solidt fundament af historier. De fortæller sig selv. Det svære er at finde ud af, hvor vi skal hen,” pointerer han.

Ny plan på vej

En af vejviserne bliver den nye helhedsplan for udviklingen af Dyrehaven de kommende 10 år. Skanderborg Festivalklub, Skanderborg Kommune og mange andre interessenter har netop taget hul på en række møder, som skal resultere i en samlet plan for udviklingen af festivalen, skoven og relationen til resten af byen.

 

Ifølge Søren Eskildsen har planen enorm betydning for festivalens fremtid.

 

”Vi skal kigge på, hvordan vi designer en skov, og hvordan vi designer publikums oplevelse, så det samtidig hænger sammen med den sikkerhedsmæssige- og operationelle struktur. Det er et helt system, der skal hænge sammen,” forklarer han.

 

”Derfor er processen åben på helheden og er ikke bare nogle konkrete nedslag på noget, der kan udvide noget kapacitet. Folk skal kunne opholde sig på festivalen i mange dage,” understreger Søren Eskildsen, der desuden er glad for, at alle nu får mulighed for at byde ind.

 

”Vi ved, at vi sætter et aftryk, og vi ved også, at det efter nogens mening er et negativt aftryk. Der er også rigtig mange, der synes, det er et positivt aftryk, men alle skal høres, og vi er interesseret i at have så åben en proces som overhovedet muligt, så vi lander et godt sted, og hvor inddragelsen har været så bred som mulig,” siger Søren Eskildsen.

Festival er vendt om

Hvor vidtrækkende en helhedsplan kan være, er den nuværende plan, som udløber ved årsskiftet, ifølge Poul Martin Bonde et rigtig godt eksempel på.

 

”I den her skovplanshistorie er festivalen blev vendt om, så der i dag er indgang fra det nye Sherwood-område, mens der dengang var hovedindgang fra Capri. Det er lykkedes at sikre, at folk kan gå hele vejen uden om festivalens epicenter, så der i dag faktisk er en omfartsvej rundt mellem scenerne. Det er ikke kommet fra et år til det næste, men gennem tilretninger fra år til år.”

 

Festivalformanden peger selv på mulighederne i det nye område Skovlunden, hvor der i fjor var camping i tipi, iglo og paphuse.

 

”Det er et kæmpe stykke jord, som ikke var tilgængeligt for få år siden. Måske kan det komme til at spille mere ind og blive mere aktivt,” siger han.

 

Søren Eskildsen har, med henblik på at han skulle træde ind i ledelsen, i de foregående år taget en engelsk uddannelse i såkaldt crowd safety management og business continuity management. Den viden, han her har tilegnet sig, regner han med at få stor brug for fremover.

Ansvar for sikkerheden

”Det fører fint over i det, jeg nu beskæftiger mig med. Jeg har stadig det øverste sikkerhedstrategiske ansvar. Det er stadig safety first i alt, hvad vi foretager os. Vores gæster skal komme her i sikker forvisning om, at vi har det tryggest mulige miljø,” forklarer han og understreger, at grundlaget for at kunne holde et højt niveau på en fortsat velfungerende og førende festival er en sund økonomi.

 

”Det handler om have en robust model – uanset hvad der måtte ramme os – både i skoven under festivalen, men også i dagligdagen,” fortæller Søren Eskildsen.

 

”Vi er stolte af, at vi har den power og de muskler til at kunne lave noget, som vores publikum synes er fedt. Det kræver en omfattende organisering, og det koster mange penge. Og der er belønningen selvfølgelig, at publikum køber billetten så hurtigt, som det gør. Det er vi sindssygt glade for.”

 

Ganske vist beskæftiger Skanderborg Festivalklub 35 fastansatte, men grundlaget for festivalen er de hundredvis af formænd og tusindvis af frivillige, som hvert år er med til at opbygge, afholde og afmontere festivalen.

En base af frivillige

”Jeg kommer selv ud af den der frivillighed, og det er fantastisk at mærke, hvordan de frivillige brænder for opgaven. Det er et kæmpe privilegium for os som arrangører at have den her base at stå oven på. Uden den var der ikke nogen festival,” erklærer Søren Eskildsen.

 

Poul Martin Bonde nikker samstemmende.

 

”Den energi er noget fantastisk noget at arbejde med og måske noget af det væsentligste. Der er holdninger i Skanderborg for og imod festivalen, men drivkraften hos mange af os er, at det er det værd, for der gives også rigtig meget energi tilbage – i form af frivilligheden, arbejdspladser, branding og alle de drømme, der er blevet opfyldt.”

 

Ledelsen har derfor sat sig det mål, at festivalen i fremtiden skal bidrage mere til hele kommunen og ikke alene til Skanderborg.

 

”Det ville være en glædelig udvikling, hvis vi kunne være med til at binde kommunen sammen ved at understøtte den frivillighed og det foreningsliv, der er i hele kommunen. Vi vil gerne være med til at inspirere og udvikle, så andre initiativer også kan styrkes,” fortæller Poul Martin Bonde.

Vigtigt fællesskab

”Der dannes et fællesskab her på alle mulige ledder, og hvis vi genererer noget, som er vigtigere end alt andet, så er det det. Det kan også bruges uden for festivalen til at skabe noget for nogen, som har ondt i fællesskabet.”

 

”Smukfonden donerede for nogle år siden nogle penge til et projekt, hvor chefen efterfølgende takkede og sagde, at det var en stor fornøjelse at få del i vores overskudsenergi. For de folk, han arbejdede med, var ensomme og udsatte. Det er spot on det, jeg mener.”

 

Dette års festival bliver en ”Smukfest classic” i stil med de to foregående år. Men så venter et 40-års jubilæum med et brag af en fest.

 

”Vi har holdt de første møder, og vi er nået frem til, at vi ikke skal lave en nostalgisk fest. Vi må gerne fejre alt det, der er sket siden første gang, der var 500-600 mennesker til festival en julidag, men vi skal mest af alt lave en festival, som peger fremad,« siger Søren Eskildsen.

Ung med de unge

Satsningen på nattefester med dj's og fokus på musik for de unge, har ifølge ham stabiliseret gennemsnitsalderen på 38 år. Men ingen aldersgrupper er vigtigere end andre, forsikrer han.

 

”Vi vil gerne have superaktive mennesker fra de er 17-18 år til de er oppe i 60'erne. Og gerne alle typer. Festivalen skal være for alle,” understreger Søren Eskildsen.

 

Musikprogrammet har blandt andet af de ældste deltagere været kritiseret, men foryngelsen af programmet har ifølge formanden været en nødvendighed.

 

”Jeg blev for et par år siden passet op af et par ældre herrer, som gerne ville sige, at de mente, at musikprogrammet var meget ungt. Jeg var så nødt til at sige, at hvis vi kun fyldte programmet med den musik, de gerne ville høre, så tvivlede jeg på, at de selv gad komme – og i hvert fald ville det ikke være en nær så sjov fest,” fortæller Poul Martin Bonde.

 

”Da de havde tygget lidt på den, erkendte de, at det var der måske noget om. Vi skal ikke satse på nostalgi, men tro på, at vi har en festival om 10 år, uden at ane hvad indholdet er i den. Vi skal konstant turde genopfinde festivalen, følge med tiden og sætte noget nyt på programmet.”

Publiceret 08 April 2018 11:45

SENESTE TV