Søstre bag digitalt værktøj til heste

Skanderborgenseren Julie og hendes søster Maria styrer ’Mosson Stable’, der giver overblik over opgaverne i stalden

 

Hestestalde landet over blev 21. marts et værktøj rigere i form af Mosson Stable, der udgør en digital platform for vidensdeling og overblik, som skal gøre hverdagen lettere for alle involverede i stalddrift.

 

Bag Mosson Stable står Skanderborgpigen Julie Morin og hendes søster Maria.

 

LÆS OGSÅ: Whisky-pusheren fra Voerladegård

 

“I for eksempel konkurrencestalde er det enormt vigtigt at vide, hvor den enkelte hest er i sin træning. Den slags informationer bliver typisk båret fra mund til mund i dag eller på whiteboards, hvor man ikke gemmer historikken,” forklarer Julie Morin.

Erstatter stald-tavlen

Mosson Stable er et internt arbejdsredskab, som medfører, at alle kan se planen omkring hesten, men også i forhold til alt det udenom i stalden, står der i en pressemeddelelse.

 

Mosson Stable registrerer alle detaljer omkring den enkelte hests behov og status - f.eks. i forhold til pleje, fodring og træning - registreres, så de involverede parter har mulighed for at følge med i udviklingen. På den måde skal app'en fungere som et samlende værktøj, der kan bruges til bl.a. optimering af træning, stalddrift og løb.

 

Én af dem, som kan se stor værdi i den digitale løsning er bestyrelsesformand ved Jydsk Væddeløbsbane Paul Bjerring:

 

“I min optik får du en større tryghed ved, at tingene bliver udført, som du gerne vil have det i stalden. Det er den moderne teknologi, du tager i anvendelse i stedet for at bruge tavlen ude i stalden,” siger han.

 

I første omgang er Mosson Stable tiltænkt konkurrencestalde. Ifølge Julie Morin fordi, den detaljegrad, der ligger i highperformance-heste, medfører, at det er den sværeste del af branchen at gå ind i.

 

Ligesom med en topatlet er der hos konkurrenceheste en stor mængde detaljer at holde styr på, forskellige faste strukturer at følge og ikke mindst informationer, der skal deles på kryds og tværs.

 

Med Mosson Stable bliver den slags data gemt og gjort tilgængeligt for alle medarbejdere, så de nemt og hurtigt kan få et overblik.

Mosson Stable er drevet af søstrene Julie og Maria Morin, der har hentet finansiering hos Capnova, en gruppe private investorer og Vækstfonden. Pressefoto

Mosson Stable er drevet af søstrene Julie og Maria Morin, der har hentet finansiering hos Capnova, en gruppe private investorer og Vækstfonden. Pressefoto

Udvikles fortsat

Mosson Stable har planer for fremtiden, som bl.a. indebærer mere tilpasning af app'en, men også ekspandering ud over landets grænser. Først og fremmest er målet dog, at Mosson Stable får en god start i Danmark, og at brugerne kan se værdien i løsningen.

 

”Vi drømmer om, at Mosson Stable skal være en digital løsning på tværs af hestesegmenter. Én ting er at være med til at styrke hestenes performance, men det handler også om værdien i at mindske fejl i forholdene omkring hestene og om at øge medarbejdertrivslen med et redskab, der forbedrer kommunikationen”, understreger Julie Morin.

 

cns

Publiceret 04 April 2018 19:00

SENESTE TV