Liss Zander Brinch fortalte om Adelgade 107. Hun døde i december 2016, 93 år gammel, før artiklen blev skrevet færdig. Foto: Søren Gottfred Petersen

Liss Zander Brinch fortalte om Adelgade 107. Hun døde i december 2016, 93 år gammel, før artiklen blev skrevet færdig. Foto: Søren Gottfred Petersen

Banebrydende kostekspert boede i Adelgade 107

Årbog fra Østjysk Hjemstavn fortæller historien om et 120 år gammelt og markant hus i Adelgade og om husets beboere

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

En af Skanderborgs mest kendte borgere gennem tiden er Mikkel Hindhede, der kom til byen som den første læge på det nybyggede Amts- og Bysygehus, der åbnede i 1892.

Sygehuset afløste det gamle og utidssvarende sygehus, der i næsten 90 år havde ligget på Bakken i Borgergades sydøstlige ende.

 

LÆS OGSÅ: Ny historieformidling testes på museet

 

Det nye sygehus lå på byens gamle markedsplads mellem Vestergade og Møllegade.

Her rykkede Mikkel Hindhede ind. Han skulle senere blive kendt i hele landet for sine meninger og forsøgsresultater inden for ernæring.

Mikkel Hindhede var født i Lem ved Ringkøbing og havde forinden været læge ved sygehusene i Skjern og Herning.

I Skanderborg købte han en grund på hjørnet af Emilievej og Adelgade og byggede en privatbolig med et landstykke på 1 tdr. land til grønsager og frugter.

Både hans og husets historie fortælles af Helle Reinholdt, der er formand for Østjysk Hjemstavnsforening, i foreningens nye årsskrift 2017.

Hun fortæller blandt andet, hvordan der kom til at bo fire læger i træk i Adelgade 107, som derfor fik betegnelsen 'Doktorhuset'.

Fra Hindhede til Liss Brinch

Den sidste af de fire var Liss Zander Brinch, der døde i december 2016 i en alder af 93 år efter at have boet i huset i 49 år.

Hun fortæller i artiklen, at hun fra engang i starten af 30'erne kunne huske, at hun hørte radioforedrag af Kirstine Nolfi og netop Mikkel Hindhede, begge læger.

Fru Nolfi prøvede at få folk til at spise råkost, mens Hindhede lærte danskerne at spise grønsager.

“Så er det jo sjovt, at jeg skulle komme til at bo i netop Mikkel Hindhedes hus. Det var jo her, han begyndte sin grundforskning med de resultater, han blev så kendt for,” fastslog hun med begejstring.

Læge Mikkel Hindhede blev landskendt og grundlægger af de sunde kostråd. Her ses han i sit arbejdsværelse i huset Adelgade 107, som han fik bygget til sin familie, der flyttede ind i 1893. Året før var Mikkel Hindhede tiltrådt som første læge ved Skanderborgs nye Amts- og Bysygehus. Foto fra 1904, fra Hjorth-Moritzsen

Læge Mikkel Hindhede blev landskendt og grundlægger af de sunde kostråd. Her ses han i sit arbejdsværelse i huset Adelgade 107, som han fik bygget til sin familie, der flyttede ind i 1893. Året før var Mikkel Hindhede tiltrådt som første læge ved Skanderborgs nye Amts- og Bysygehus. Foto fra 1904, fra Hjorth-Moritzsen

Han blev latterliggjort

Familien Hindhede boede i Skanderborg i 16 år.

Egentlig pegede en flot embedseksamen på, at Mikkel Hindhede ville få en karriere inden for forskning, men hans interesse gik efter praksis og resultater.

Alligevel blev hans tid i Skanderborg præget af grundforskning, der gjorde ham til Danmarks største og første ernæringsekspert, der fik væsentlig indflydelse på danskernes levevis.

Hans forskning baserede sig på praktiske forsøg - i begyndelsen med sig selv, senere med familien som forsøgsperson. Bygget på faderens råd, som lød: “Lev nøjsomt. Drik ikke spiritus. Ryg ikke tobak”.

Hindhede tog straks fat på nye behandlingsmåder på det nye sygehus, og der var hurtigt resultater.

Dagsudgifterne til kost pr. patient blev nedsat til 55 øre og udgiften til medicin blev en fjerdel i forhold til nabosygehusenes. Også dødsprocenten var lavere med fire procent i Skanderborg, mens amtets øvrige sygehuse viste en dødelighed mellem 13 og16 procent, skriver Helle Reinholdt.

Resultatet opnåede Hindhede ved at følge mottoet “Ingen alkohol og færrest mulige medikamenter og operationer”.

Som måske den første læge i Danmark sløjfede han alkohol, der dengang var meget brugt i medicinsk behandling. I stedet fremhævede han luft og motion og almindelig sund kost, det vil sige med mindst muligt indhold af kød.

Vennerne og tilhængerne anså ham for at være en genial sundhedsapostel.

Men han mødte også massiv modstand. Blandt andet fra den lokale apoteker, da Hindhedes ideer nedbragte antallet af recepter.

Også byens toneangivende personer viste modstand, og lægekolleger omtalte ham som “den gale doktor, der ikke ville give medicin”.

I 1904 truede Lægeforeningen ham endda med eksklusion, og for karikaturtegnere var han et yndet offer.

“Den mest glædesdræbende Jydemissionær, der nogensinde har hærget Riget.” lød det blandt andet.

Men Mikkel Hindhede fortsatte ufortrødent.

Portrummet gav adgang til gården for køretøjer. Trappen fører ind i huset. I skabet ved trappen blev sædet til doktorens hestetrukne vogn opbevaret. Der er kun lavet få bygnigsmæssige ændringer. Foto: Søren Gottfred Petersen, 2017

Portrummet gav adgang til gården for køretøjer. Trappen fører ind i huset. I skabet ved trappen blev sædet til doktorens hestetrukne vogn opbevaret. Der er kun lavet få bygnigsmæssige ændringer. Foto: Søren Gottfred Petersen, 2017

Tuberkulose-afdeling

I 1907 blev sygehuset i Skanderborg udvidet med en tuberkulose-afdeling, hvor Hindhede kurerede svære tilfælde, som blev ansat for uhelbredelige med frisk luft, solbad, renlighed og rigeligt med frugt og grøntsager.

Helle Reinholdt fortæller også udførligt om de forsøg med kost, der foregik i hjemmet. Om farens test af sig selv for “sløjhed, der ikke indfandt sig” efter hans kostkure. Om hans arbejde med dyr, der betød, at Skanderborg omkring år 1900 var den første by i Danmark, der tilbød mælk fra turberkulosefri kvægbestande. Og om hans ture på cykel rundt i Skanderborgområdet.

I sin tid som sygehuslæge i Skanderborg udgav han et par kogebøger. Da den ene udkom i 1916 i en omarbejdet udgave i 17. oplag, indtog økonomi og madspild en vigtig rolle, og her indgik Mikkel Hindhedes kostpyramide, der viste sig at være mere end 70 år forud for dendanske kostpyramide, der blev lanceret i 1976

Familien flyttede fra Skanderborg i 1909. Halvandet år efter blev han leder af det nyoprettede Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København.

Som et kuriosum blev fødevarerationeringen under begge verdenskrige tilrettelagt efter Hindhedes forskrifter.

Foto fra 1920 af huset på hjørnet af Emilievej og Adelgade. Foto: Skanderborg Historiske Arkiv

Foto fra 1920 af huset på hjørnet af Emilievej og Adelgade. Foto: Skanderborg Historiske Arkiv

Tre læger, der fulgte

Da Hindhede flyttede i 2009, købte hans efterfølger på sygehuset, overlæge Hans Rasmussen Bruun Adelgade 107 til privatbolig.

Da han stoppede i 1938, overtog praktiserende læge Johan Lauritz Hildermann Holst Kalom huset i Adelgade og indrettede privat praksis, som han drev i 39 år.

Direktør Jørgen og Liss Zander Brinch købte huset i 1967. Liss Brinch var ansat som skolelæge i Århus Amt 1965-1993. Parret havde en stor passion for huset og nød både dets æstetik og dets historie.

Publiceret 02 April 2018 11:00