Så kan man spise “A la Carte” på Skanderborg Park, fortæller hoteldirektør Charlotte Riberholt.

Så kan man spise “A la Carte” på Skanderborg Park, fortæller hoteldirektør Charlotte Riberholt.

Hotel satser mere på sin restaurant

Øget belægning får nu Skanderborg Park til at åbne for a la carte-servering.

 

Det går godt for Skanderborg Park. Siden hotellet blev udskilt som selvstændig enhed fra Finanssektorens Uddannelsescenter, er der efterhånden afviklet en hel del familiefester, og antallet af udlejet værelser er steget. Udover det har byens borgere gennem længere kunnet gå ind fra gaden og nyde dagens to- eller tre-retters menu i restauranten.

 

Nu udvider man udbuddet med et egentlig spisekort og en a la carte-menu, så der bliver lidt mere for gæsterne at vælge imellem, fortæller hoteldirektør Charlotte Riberholt.

 

“Vi har været lidt tilbageholdende med det, fordi hovedparten af dem, der har spist hos os, har været kursus- eller konferencegæster, som jo normalt er tjekket ind sammen med en i forvejen aftalt middag. Men i takt med at flere forretningsrejsende benytter os som overnatningssted, så har vi oplevet en øget efterspørgsel på noget andet,” fortæller hun.

Publiceret 28 February 2018 06:00

SENESTE TV