Nu kan man dyrke eSport på højt plan på Åskolen i Hørning. Pressefoto

Nu kan man dyrke eSport på højt plan på Åskolen i Hørning. Pressefoto

Friskole får eSport på skoleskemaet

Åskolen i Hørning er klar med et tilbud om eSport som linjefag for sine elever i 9. og 10. klasse

 

Fra næste skoleår kan elever i 9. og 10. klasse dyrke counter-strike (CS:GO) på højt plan og afslutte med folkeskolens prøver.

 

Det er Åskolen - Friskolen i Hørning - der nu tilbyder et særskilt 9. og 10. klasses forløb med eSport på linje. De kommende 9. og 10. klasses elever følger eSport og den øvrige prøveforberedende undervisning på Efterskolen Ådalen samtidig med, at de unge mennesker bor hjemme.

 

LÆS OGSÅ: Åskolens leder klar til start på den nye friskole 

 

Skolen har valgt at udbyde eSport som linjefag, fordi eleverne gennem undervisningen i spillet CS:GO træner samarbejde, kommunikation og problemløsning. Kompetencer, de senere får brug for på deres ungdomsuddannelse og fremtidige arbejdsplads.

 

“eSport er et undervisningsfag med teori, øvelser og diskussioner. Faget kræver, at du er hurtig og koncentreret, derfor er kost og fysisk træning en vigtig del af eSport. Eleverne får serveret sund morgenmad og frokost på skolen, og de træner, så de kan holde hovedet klart hele dagen,” siger Kim Fleischer, der er viceforstander på efterskolen.

Publiceret 01 February 2018 11:45