Herrens nye veje

Af
Kirkeklumme Af Lisbeth Kristensen

sognepræst ved Stilling Kirke

Kender I det, at man får blandet to historier sammen og går rundt og tror, at de faktisk er én historie? Sådan er det med juleevangeliet og helligtrekongersdag.
 

Juleaften og juledag hører vi om englene, der bebuder fred og glæde for hyrderne på marken, fordi himmelens kongesøn er blevet født i en stald tæt ved. Og vi fejrer og tilbeder det lille barn i krybben sammen med hyrderne og bliver som dem de første vidner og gæster. Så synger vi dejlige julesalmer om det alt sammen og om de vise mænd fra Østerland, der bringer barnet guld, røgelse og myrra. Det gør de også - sagen er bare, at de ikke gør det juleaften, for de skal lige nå derhen. Vi hører først om dem julesøndag og igen helligtrekongersdag.
 

Det, vi hører helligtrekongersdag, er, at de vise mænd ser stjernen og tyder den som et tegn om, at jødernes kongesøn er født, og de opsøger Kong Herodes for at få svar på, hvor han er. Han og hans stab ved dog intet derom. Herodes ved blot, at det ikke bekommer ham vel med en rival og lokker de vise mænd til at komme tilbage og underrette ham, når de finder barnet, fordi han så selv vil komme og tilbede det.
 

Men da de vise mænd har fundet Jesus og frembragt deres gaver, får Josef et drømmesyn om at flygte med sin familie, da Herodes vil slå alle drengebørn under to år ihjel, det hører vi julesøndag. Og videre hører vi helligtrekongersdag, at de vise mænd tilsvarende får et drømmesyn om ikke at vende tilbage til Herodes, og de vender hjem til deres land ad en anden vej end den, de kom ad.
 

Således altså Guds frelsesplan, der med sin barske fortælling alligevel bærer et stort håb i sig til os. For ikke bare er det fortællingen om, at Gud viser sin storhed for os i det mindste og allermest sårbare, som det lille barn er et billede på.
 

Det er også fortællingen om, at livet med Gud ikke nødvendigvis er let. Vi må kæmpe for det, vi har kært og nogle gange søge helle i det fremmede, indtil vi kan vende hjem. Med den pointe, at dét liv ikke er et liv uden Gud. Gud viser sig for os ved, at der i mødet med ham og troen på Jesus som hans søn og vores frelser altid viser sig nye veje for os at gå ad. Når vi tør lytte til hans ord og ikke lader os stoppe af de bump på vejen, der måtte være.
 

Det gjorde både Josef, Maria og de vise mænd, og det gjorde dem til betydelige brikker i hele Guds frelsesplan med os. Således kan vi tro og håbe, at vi også er betydelige brikker i en større plan og fejre ikke bare nytåret, men også helligtrekongersdag ved at tænde lys, der kan lyse for vor fod på Herrens nye veje.
 

Godt nyt år og vandring!

Publiceret 07 January 2018 10:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV