Ligaplads sikret for U16 piger

Også sejre til U18-holdene

 
U16 Piger, 1. division, Skanderborg – Viborg HK 28-21 (14-13)
Det var en flok glade piger og trænere efter sejren over Viborg HK i Orangeriet. Efter 3 turneringskampe og en elite cup kamp på de sidste 2 uger, sikrede pigerne sig ligapladsen i sidste runde mod Viborg HK.
 

U18 Drenge, Elite cup, 3. runde, Skanderborg Håndbold – Skjern, 40 – 16 (19-9).
Skanderborgs U18 drenge var ikke i gavehumør, da Skjern Håndbold tirsdag aften gæstede Fælleden til pokalhåndbold. Med storsejren slutter U18 drengene 2017 med avancement til Elite cuppens ¼ finaler. Med 1. plads i 1. division er det et mere end godkendt efterår.
 

U18 Piger, 1. division, Skanderborg Håndbold - Randers HK 24-15 (13-7)
Kampen mod Randers var en kamp uden betydning for nogle af holdene, idet Skanderborg allerede havde kvalificeret sig til ligaen efter jul og Randers lå på en sikker 3. plads i puljen.
 
Skanderborg-pigerne trængte dog til at spille en god kamp med tempo efter to tempoforladte kampe i ugen før. Og så var det rigtig dejligt at være ubesejret på hjemmebane. Efter jul står den på ligahåndbold, hvor modstanderne bl.a. vil være FC Midtjylland, Silkeborg-Voel og Viborg.

Publiceret 21 December 2017 16:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV