En af de nye Gazeller er virksomheden Normal, der har hovedkvarter i Skanderborg. Virksomheden blev i november hædret med titlen som Årets Entreprenør i Region Midtjylland.

En af de nye Gazeller er virksomheden Normal, der har hovedkvarter i Skanderborg. Virksomheden blev i november hædret med titlen som Årets Entreprenør i Region Midtjylland.

Markant flere gazelle-virksomheder

Antallet af gazelle-virksomheder i Skanderborg Kommune er mere end tredoblet på tre år

Af
erhverv

Rekordmange virksomheder i Skanderborg Kommune kan nu kalde sig gazelle. Det står fast, efter at Dagbladet Børsen forleden offentliggjorde listen over årets gazelle-virksomheder.

En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år.
 
LÆS OGSÅ: Normal løb med sejren

33 virksomheder i Skanderborg Kommune får det eftertragtede prædikat, og det er et markant antal set i forhold til kommunens størrelse på cirka 61.000 indbyggere.
Til sammenligning er der kåret 33 gazeller i Silkeborg Kommune med cirka 91.000 indbyggere og 37 gazeller i Horsens Kommune med cirka 89.000 indbyggere.

I 2014 fik ni virksomheder lov til at kalde sig gazelle, mens tallet var 23 sidste år. Og i år har hele 33 lokale virksomheder opnået hæderen. Antallet af gazelle-kåringer er altså mere end tredoblet på tre år.

På landsplan er det blevet til 529 nye Gazelle-virksomheder i år. Det er stigning på 17 procent i forhold til sidste år.


Virksomhederne
De 33 nye gazelle-virksomheder i Skanderborg Kommune er A. Hartrodt, Am Diamantboring, Argento Audio Signal, Bigadan. Brdr. Bruun, C-Solution, Danfrig, Dansk IngeniørService, Db Ry, Dueholm Engros, ES Kloakrenovering, Europe Asia Connect, Eurowheels, Fagmanden, Flexfone, Fläktgroup, Gram Vakuum Teknik, H. P. Industrial, Holst Kloakservice, Houe, IT Optimiser, Jo Hydraulics, Lean-On, Ma Stål, Mc Uldall Maskinfabrik, Mercolink, Normal, Q-Transportmateriel, Rix Dental, Shadow Group, Slothwear.dk, Special-Butikken samt Ulf H. Sørensen.
 
jbe

Publiceret 19 December 2017 14:00