Mere grønt lys i Skanderborg:

Fodgængere kan nu forlænge det grønne lys

Morten Børup Skolen glæder sig over, at signalanlægget på Vestergade giver større trafiksikkerhed for skolebørnene

Fire sekunder lyder måske ikke af meget, men som fodgænger kan det gøre en stor forskel, når man skal krydse en vej. Det kan gående, der benytter fodgængerfeltet på Vestergade, nu opleve. Her kan de nu forlænge tiden med grønt lys fra otte til 12 sekunder med et tryk på signalanlæggets knap.

“Vi har etableret det nye signalanlæg på opfordring fra borgerne. Er du for eksempel dårligt gående, eller har du en hel børnehavegruppe med på tur, kan det være svært at nå over vejen, mens der er grønt, men det bliver nemmere nu,” fortæller projektleder fra Trafik og Veje Jette Schmidt i en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.
På Morten Børup Skolen er man særligt glade for den nye mulighed for at forlænge det grønne lys:

“Vores elever skal krydse Vestergade, hver gang de skal bruge boldbanerne, og det er betryggende, de nu får længere tid til at komme over vejen,” siger Lisbeth Kristensen, der er trafikansvarlig lærer på Morten Børup Skolen.

Ud over den længere grøntid, er der også en såkaldt sikkerhedstid på seks sekunder, fra fodgængere får rødt, til bilister får grønt.
jesl

Med et tryk på knappen kan fodgængere få fire sekunder ekstra. Pressefoto

Med et tryk på knappen kan fodgængere få fire sekunder ekstra. Pressefoto

Publiceret 07 December 2017 06:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV