Bil pløjede grøftekanten op

Af
uheld

Da en 31-årig mand fra Skanderborg mistede herredømmet over sin bil mandag kl. 19.40 og kørte i grøften, slap han umiddelbart heldigt fra ulykken.
 

Den skete, da han kørte i vestlige retning på Skanderborgvej i retning mod Ry.
 

Uheldet skete i den bløde venstrekurve umiddelbart efterved Christiansmindevej.
 

Af ukendte årsager mistede den 31-årige herredømmet over sin bil og kørte i grøften uden at påkøre noget.
 

Manden kom på skadestuen men vagthavende ved politiet oplyste tirsdag morgen, at han blev udskrevet med overfladiske skrammer i ansigtet.
 

Da UgeBladet besøgte ulykkesstedet tirsdag var det dog tydeligt, at der havde været store kræfter på spil. Bilen havde pløjet et tykt jordlag af den ene side i en forholdsvis dyb grøft, inden den var fortsat videre og landede stærkt skadet - blandt andet med et tryk på taget - inde på en mark. boll-

Sådan så grøftekanten ud efter turen, hvor en del af pladerne under bilen blev revet af. Foto: Bollerup

Sådan så grøftekanten ud efter turen, hvor en del af pladerne under bilen blev revet af. Foto: Bollerup

Publiceret 29 November 2017 16:00

SENESTE TV