DEBAT:

Vi stemmer på miljøet

Af
Hanne Stender Damkjær

byrådskandidat for Alternativet.

I Alternativet er vi meget glade for, at Thomas Cordtz fra Konservative nu går ud med ideen om, at brande Skanderborg Kommune som grønt erhvervsområde.
 

Det er rart at høre, at Konservative ikke kun tænker på erhvervsvenlighed, men også på beskyttelse af klima og miljø.
 

Set fra vores synsvinkel vil et brand som Danmarks grønneste kommune være at foretrække. Under denne overskrift kan man fint finde en indsats for aktiv satsning på miljøvenlige virksomheder.
 

Herudover mener vi, der bør lægges energi i at sikre mangfoldig og vild natur i kommunen. Natur på naturens præmisser, til gavn for bestøvende insekter, planter og dyr.
 

Vi bør fortsat holde vores CO2 udledning neutral og bringe den endnu længere ned, så vi bidrager negativt til den globale opvarmning.
 

I Alternativet Skanderborg foreslår vi, at der oprettes et bæredygtigheds-udvalg i kommunen. Dette udvalg skal inspirere og støtte byrådet, kommunen, det private erhvervsliv og private borgere til at tage bæredygtige tiltag, og skal også selv opstarte tiltag.

Publiceret 18 November 2017 04:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV