Mira Bloch har taget initiativ til ’Projekt Skraldemad’, der er åbent for alle og foregår i Højvangen. Foto: Sonne

Mira Bloch har taget initiativ til ’Projekt Skraldemad’, der er åbent for alle og foregår i Højvangen. Foto: Sonne

Mira og madholdet går til kamp mod madspild

Op til 80 personer kan spise gratis kasseret, men bestemt brugbar mad

Hver eneste dag må butikkerne kassere store mængder mad, der af den ene eller anden grund ikke kan sælges - men sagtens kan spises. Nu kommer der i Skanderborg et tilbud, hvor der bliver lavet lækker, gratis mad ud af disse varer.
 
'Projekt Skraldemad' får debut 24. oktober kl. 18 i beboerhuset på Poul la Cours Vej, og bag initiativet står Mira Bloch.
 
“Det er et kæmpe ressourcespild, at der bliver smidt så meget mad ud. Derfor har jeg via en Facebook-gruppe samlet en række frivillige, der vil hjælpe med at lave lækker af af varer, der ellers ville være blevet smidt ud,” fortæller hun.
 
MIra Bloch har taget kontakt til to lokale dagligevarebutikker, der begge har sagt ja til at levere varer til projektet.
 
“Jeg er blevet positivt modtaget de steder, hvor jeg har henvendt mig. Det gælder også i Højvangen,” fortæller hun.
 
At fællesspisningerne forgår i beboerhuset på Poul la Cours Vej skyldes, at der her både er plads til mange mennesker og forefindes et godt køkken.
 
“Alle er velkommen til at komme og spise med. Vi har plads til 80, og man melder sig til via sms - 27498924 - og så fordeler vi pladser efter 'først-til-mølle' princippet,” siger Mira Bloch.

Publiceret 12 October 2017 22:00