Rådhuset på Fælleden er med i opløbet om at vinde en pris for en social indsats på arbejdspladsen. Arkivfoto

Rådhuset på Fælleden er med i opløbet om at vinde en pris for en social indsats på arbejdspladsen. Arkivfoto

Skanderborg-virksomheder i spil til titlen som landets mest socialt ansvarlige virksomhed

Tømrer- og snedkerfirmaet Claus Dyhm, Skanderborg Kommune Fælleden og Pressalit er med i finalen, når Virksomhedsforum for Socialt Ansvar uddeler den årlige CSR People Prize 7. november

Tre lokale virksomheder er med i finalerunden, når Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) uddeler den årlige CSR People Prize. Den gives til landets mest socialt ansvarlige virksomhed.
 
I gruppen for virksomheder med under 100 ansatte er Tømrer- og snedkerfirmaet Claus Dyhm ApS fra Stilling samt Skanderborg Kommune Fælleden nomineret. I gruppen for virksomheder over 100 ansatte finder man Pressalit A/S fra Ry.
 
Priserne i de to grupper uddeles 7. november i Industriens Hus i København. Her vil Hans Kongelige Højhed Prins Joachim være til stede og overrække CSR People Prize til vinderne.
I alt 60 virksomheder landet over er med i finalefeltet, der i begyndelsen af oktober skæres ned til blot seks kandidater.
 
CSR People Prize er blevet uddelt hvert år siden 1999, og den går til virksomheder, der udmærker sig ved at tage et særligt socialt ansvar. Fx ved at forebygge stress og sygdom på arbejdspladsen.
cns

null

Publiceret 29 September 2017 14:00